Hej Ted og mange tak for det uddybende og fyldestgørende svar.
Hvis man bruger dit setup med store skærme, der kan vendes om, så har du helt sikkert ret i, at det virker bedre med de ting du beskriver. Jeg er helt enig i, at tidsbesparelsen gør op for de ekstra omkostninger, der kan være ved anskaffelsen. Selv om jeg er enig i det, så skal vi trods alt tage hensyn til, at ikke alle har det setup, men det er en fair pointe du kommer med.
I forhold til det du skriver her, så er der to ting, som jeg lige vil knytte en kommentar til.
Du skriver du kun kan sende bilag op til 1 MB. Jeg har lige prøvet med et på over 2 MB. Det røg helt fint gennem. Hvis du ikke kan sende bilag ind på over 1 MB, så er der noget vi skal kigge på. Har du eksempler på noget, der fejler nu og her? Så vil jeg meget gerne teste det gennem.
I forhold til betalinger, så er jeg ikke helt med her. Hvis du bruger funktionen til eksport af betalinger, så kan du vælge, hvilken dag de skal betales i banken. Den dato vil også blive brugt på selve betalingen, så det stemmer overens. Du kan endda vente med at bogføre dem, da de ligger sig som kladder efter eksporten. Jeg håber du kan få det maksimale ud af den her funktion. Det lyder allerede som om den sparer dig for meget tid, hvilket er mega fedt, men derfor er det altid fedt, hvis du kan sparer endnu mere tid!
Jeg ser frem til at høre fra dig :)