Hej Viola
Jeg er ked af at du opfatter vores svar som manglende forståelse - det er overhovedet ikke tilfældet. Vi forstår til fulde problemstillingens karakter, men samtidig må jeg bare, med fare for at gentage hvad der er sagt i det indlæg som du refererer til, sige at vores udvikling er rettet, qua vores funktionalitet som standardiseret program og ikke kundespecifikt, mod det som giver mening for den brede masse af brugere. Havde vi haft uanede ressourcer var prioritering nok anderledes, men det er den verden vi forholder os til i dag.
Uden at skulle komme ind på vores kundegrundlag tror jeg ikke det kan overraske nogen at det er en meget lille del af vores kunder som benytter lagerstyring, og en kun en lille del af disse som benytter sig af lokationer.
Så lang historie, kort.
Vi udvikler til gavn for så stor en andel af vores kunder som overhovedet muligt med prioritering af de ressourcer vi har tilgængeligt - og lager er grundlæggende ikke understøttet af apiet og vil som udgangspunkt ikke blive det.
Så jeg er ked af at du sent i forløbet har konstateret dette forhold - det er ikke noget vi har lagt skjul på - men for nærværende bliver det ikke anderledes.
Beklager at jeg ikke kan gøre det bedre end det, men det er tingenes tilstand.
Med venlig hilsen
Lasse Bager
Online regnskabsprogram
e-conomic support - Din vej til vores support
e-copedia - Opslagsværk om e-conomic
e-conomic blog - Hold dig opdateret