forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Hackathon

0
Hej e-conomic,

jeg kan læse, at I har haft en intern udviklingsdag, hvor I har blandet personalet for at få nye ideer. Jeg har også tidligere læst, at I med succes har haft nogle af Jeres medarbejdere ude i det virkelige liv - hos Jeres kunder. Jeg har også gennem de seneste år læst mange af Jeres svar på kundeforespørgsler/-ønsker, hvor jeg har måttet konkludere, at Jeres medarbejderes kendskab til administrative opgaver i en verden fyldt med forskellige brancher har været meget mangelfuld, ja nærmest amatøragtig..

Hvorfor tager I ikke tyren ved hornene og finder en håndfuld superbrugere i Jeres nærmeste omegn og inddrager dem i Jeres arbejde? Der findes garanteret nogle firmaer/personer, der har meget store og dybtgående erfaringer og ønsker til et system som Jeres, og som gerne vil inddrages som sparringspartnere..

I skal tænke på, at I nu bevæger Jer længere og længere væk fra det oprindelige koncept om kun at betjene  mindre virksomheder. Mange små virksomheder/brancher kan sagtens vokse sig store hos Jer, og ønsker sandsynligvis også at forblive kunder hos e-conomic, men det kræver, at I er opmærksomme på den udvikling/mulighed.

Og ærlig talt, de 5 gennemførte forslag, som måske tilfældigt er nævnt i Jeres "Resultaterne af Hackathon", er vel ikke imponerende set i lyset af, hvad andre systemer kan præstere!
spurgt 9 Mar, 2013 i Skyen » Andet af Erik Jensen (23,870 points)
gen-kategoriseret 25 Jun, 2013 af Lasse Bager

 

Uha,
 
i dag, den 10.marts 2013, har Mia Lind et indlæg om, hvordan man sletter et bogført bilag. En medarbejder hos e-conomic har givet hende det råd, at hun skal tilbageføre det bilag, det drejer sig om - og derefter slette bilaget. Ja, det skriver Mia Lind.
Den pågældende e-conomic medarbejder må da vide, at man ikke kan slette et bogført bilag. Så enten har Mia Lind misforstået svaret - eller også har jeg fået bekræftet min mistanke om amatørisme.
Hej Erik,

Jeg er sikker på, at det er en misforståelse - for selvfølgelig kan man ikke slette et bogført bilag. Og hvis man endelig kunne, var der jo ingen grund til _også_ at tilbageføre det...

 

Mvh.

1 Svar

 

Hej Erik,

Tak for dit indlæg.
 
Inddragelse
Vi gør flere ting og kan sikkert gøre endnu mere, men i al fald gør/har gjort :
  • Forum er en del af det.
  • Vi har også ved flere lejligheder haft ad-hoc ”fokusgrupper” til at se på dette eller hint. Enten herinde eller vi har været ude.
  • Testforløb. Forud for nye funktioner nye ting har vi haft et antal testere der har givet feedback. 
  • Jeg har ved 2-3 lejligheder inviteret dig herind til en kop K og en snak om e-conomic. Jeg erindrer også at jeg i sensommer/tidlig (jeg tror det var efterår 2012) forespurgte dig om du ville give os input på vores tillægsmodul ”indscanning”. Tilbuddet om at komme herind står stadig ved magt.

Hackerton.

Vi er faktisk godt tilfredse med såvel produkt (ikke alle ting er kommet ud endnu) som proces. Vi er dog bevidste om ikke at være selvtilfredse/selvtilstrækkelige. Men ligesom Rom ej heller blev bygget på en dag, er vi heller ikke færdige med at bygge. Vi overvejer forskellige muligheder omkring gentagelse af et sådant arrangement. 
 
Sletning af bilag
Eftersom det ikke er muligt at slette bogførte bilag, må det med det af dig anførte udfaldsrum, være en misforståelse. En passant kan det nævnes at vi ofte hører ønsket fra virksomheder ”jeg vil gerne kunne slette bilag”. Det er dog ikke på tegnebrættetwink
 
Amatør
Jeg ved ikke hvad du lægger i ordet "amatør”, men efter en hurtig rundspørge her på kontoret må jeg konstatere at det nok ikke skal opfattes positivt. Hvilket motiv der lægger til grund for din anvendelse af ordet kan jeg ikke gennemskue. Men vid at det ikke er rart at blive kaldt sligt. 

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 11 Mar, 2013 Skyen af kimsneummadsen (24,020 points)