Hej e-conomic,
jeg kan læse, at I har haft en intern udviklingsdag, hvor I har blandet personalet for at få nye ideer. Jeg har også tidligere læst, at I med succes har haft nogle af Jeres medarbejdere ude i det virkelige liv - hos Jeres kunder. Jeg har også gennem de seneste år læst mange af Jeres svar på kundeforespørgsler/-ønsker, hvor jeg har måttet konkludere, at Jeres medarbejderes kendskab til administrative opgaver i en verden fyldt med forskellige brancher har været meget mangelfuld, ja nærmest amatøragtig..
Hvorfor tager I ikke tyren ved hornene og finder en håndfuld superbrugere i Jeres nærmeste omegn og inddrager dem i Jeres arbejde? Der findes garanteret nogle firmaer/personer, der har meget store og dybtgående erfaringer og ønsker til et system som Jeres, og som gerne vil inddrages som sparringspartnere..
I skal tænke på, at I nu bevæger Jer længere og længere væk fra det oprindelige koncept om kun at betjene mindre virksomheder. Mange små virksomheder/brancher kan sagtens vokse sig store hos Jer, og ønsker sandsynligvis også at forblive kunder hos e-conomic, men det kræver, at I er opmærksomme på den udvikling/mulighed.
Og ærlig talt, de 5 gennemførte forslag, som måske tilfældigt er nævnt i Jeres "Resultaterne af Hackathon", er vel ikke imponerende set i lyset af, hvad andre systemer kan præstere!