Rapport funktion

0
Hej

Jeg synes i den grad vi mangler fleksibilitet i rapporter, eller mulighed for at tilpasse rapporter.

de rapporter i har indbygget er begrænset og netop rapportering er jo en af de rigtige vigtige ting i et erp system.

lad mig give jer et eksempel:

Jeg får en lager lokation mere og har brug for af forsikringsmæssige hensyn at vide hvilken lagerværdi jeg har på hver lager lokation. Nu har i jo en fin rapport jeg har brugt meget der hedder lagervædi, men den kan man ikke filtrere på lokation.

Det var bare et eksempel jeg er stødt på mange andre...

ps. Jeg synes e-conomic virker til at være gået i stå udviklingsmæssig, der er masser at tage fat i for at komme på højde med konkurrenterne.
i Forslag » Andet af (2.9k points)

11 Svar

Hej,

Tak for indlæg. At det ikke går for hurtigt på den synlige udvikling kan jeg godt skrive under på. Der arbejdes primært på de indre linier (fx. momsmotor/E-fakturering) og færdiggørelse af verdens hurtigste online kassekladde  .

Jeg regner med,  at jeg efter sommerferien kan løfte sløret for hvad der sker i H2 12 fsva.  synlig udvikling. Detvil jeg gøre på blog og i nyhedsbrev.
Om dit meget relevante forslag vedr. lagerrapport  indgår ved jeg ikke. Vi vil gerne høre fra andre der har samme behov for denne konkrete rapport.
Ligeledes bedes du konkretisere andre rapporter du synes der mangler, så vi kan tage dem med i overvejelserne.

Endelig er vi undervejs med en anden måde at håndtere forslag på, så det bliver mere tydeligt hvor stor efterspørgslen er. Ligeledes skulle det gerne gives os og jer et bedre overblik.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24k points)
Tak for dit svar

Jeg forstår ikke at i bruger tid på at udvikle funktioner der skal gøre det nemmere for jer at se hvor mange der ønsker en ny funktion for mange af de funktioner som virkelig mange gerne vil have laver i jo ikke aligevel f.eks. styklister. Jeg tror nu ret hurtigt man kan vudere de fleste af de foreslag der kommer ud fra sund fornuft om hvor vidt det er noget flertallet kan bruge og der tror jeg allerede der ligger opgaver til at holde jeres udvikler(ere) beskæftiget de mange år.

Vedr. rapport funktion så taler jeg netop ikke om at lave rettelse på en eller flere rapporter men om at lave en rapport generator så hvis jeg kan lave mine egne rapporter, det er jo sådan at ikke alle forretninger er ens. Hvis jeg f.eks. ønsker at lave en rapporter der viser hvilke vare der ikke er blevet rørt på lageret af en given varegruppe inden for de seneste 12 måneder så er det ret utænkelig i nogensinde kommer til at lave sådan en rapport men med en rapport generator kan jeg selv opbygge den, alle data er der og det faktisk ikke så kompleks for jer at lave.

Jeg synes virkelig i trænger til at komme op i omdrejninger, f.eks.har jeg testet flere forskellige webshop integrationer men de fungere alle lidt kluntet overfor economic og hænger dårligt sammen med jeres lager modul. Så undersøgte jeg jeres api som i jo praler med at der er åben, mindsanten om det ikke viser sig at det eneste man har adgang til i lagermodulet via api det er antal styk på lager.... det er ikke godt nok så er det jo klart at der ikke kan skrives nogle ordentlige integrationer.
Forslag af (2.9k points)
Hej Igen,

Tak for uddybning. OK. Så er jeg med på dit ønske.
Yes. Lager er behandlet lidt stedmoderligt - herunder i API. Som skrevet andre steder er der mange ting vi ville have gjort anderledes, ifald vi havde vidst hvad vi ved i dag. Det gælder især lager. Af alle vores moduler/funktioner er det det mest omdiskuterede. Jeg tror der er mindst to årsager til dette:
1) At lager ikke er en eentydig størrelse. Behov varierer meget fra branche til branche og endda fra virksomhed til virksomhed indenfor samme branche. Eksempelvis: hvad en person opfatter som lager opfattes af andre som produktion.  
2) At vi ved lancering for år tilbage ikke havde gjort os ovenstående klart  .


Vi har derfor været i en proces hvor vi især fsva. lager har måtte:
1) Være mere klare i spyttet om hvad vores lager kan og især hvad den ikke kan. Og hvad den aldrig kommer til at kunne.
2) Være os bevidste om at eftersom vi er i en one size fits all så må vi ramme bredest muligt. Herunder tage hensyn til antallet af lagerkunder overfor antallet af ikke lager kunder. Men også indenfor lagermodulet. Det er forsvindende få der anvender varianter, så er det altså varianter der står sidst i køen
3) Flere funktioner er alt andet lig med større kompleksitet der igen er alt andet lig med større support Det presser forretnings modellen med 99 kr/mdr inklusiv fri support for et lagermodul.
4) Flere funktioner = mere træk på maskinrummets motorer

Konsekvens: Vi må desværre sige nej til visse ting - . Uagtet at de måtte være relevante for kunder og/eller potentielle kunder. Vi har valgt evolution (finpudse) fremfor revolutionerende ændringer. Hertil hører hvad vi forstår ved en rapportgenerator.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24k points)
Hej igen,

Jeg angriber på ingen måde at i siger nej til visse ting, det er ganske forstående. Jeg har bare opfattelsen af at i siger nej til stort set alt. Eller du kan måske oplyse mig om hvornår i sidst lavede en væsentlig ting i lager modulet?

Som virksomhed bliver i nød til at forholde jer til at jeres kunder kan gå ud og leje en c5 online til 399 kroner i måneden inkl. lager, projektstyring, den har de ting som jeg og andre kunder efterlyser. Deres system er også en one fits all løsning. Jeres programmører er vel ikke dårligere til at programmere end deres er?

Jeg forstår dit svar således at i ikke fra starten har gennemtænkt jeres lager modul ordentlig og vi som kunder derfor må lide under det nu i kraft af at i faktisk ikke kan videre udvikle det, er det forstået rigtig?
Forslag af (2.9k points)
Hej Igen,

5. april 2011 var vel det seneste større vedr. lager nemlig drop shipping. Da færdiggjorde vi vores sidste lager stint og vi har siden da, hverken sagt ja (eller kategorisk nej) til ret meget fsva. lager. Om det er retfærdigt at tolke det som nej, synes jeg nok ikke, men jeg forstår det dog godt ifald det opfattes således. Vi har været for langmodige med at meddele vores tanker og udviklingsplaner.

Og det har vi gjort. Vi har valgt at bruge vores udviklingsressourcer på andet, end det på lager forespurgte. Nej det er de ikke. Vi har valgt anerledes.

Havde du spurgt om vi har begået fejl, havde svaret været entydigt Ja. Ikke gennemtænkt? spørger du.  Nej det er ikke en dækkende beskrivelse. Jeg har andetsteds annammet Kirkegårds ord livet leves forlæns men forstås baglæns som mine egne. Pointen er, vi har truffet valg, som vi ikke ville have truffet idag, fx. at bruge kræfter på varianter, serie-/batchnummer, tilsvarregnskab mm. Grunden hertil er, og det er netop min pointe, at lager ikke er en entydig størrelse - det er det forhold vi ikke var klar over. Så kræfter brugt et sted, kunne havde været anvendt bedre andetsteds. Så nej det er ikke rigtigt forstået. Vi kan stadig godt videreudvikle og [u:234l03yw]vil[/u:234l03yw] faktisk også gøre det. Måske bare ikke alt det der efterspørges.

Konklusion fsva. udvikling på lager (og andet):
Uagtet at jeg først kan sige noget efter sommerferien (aug/sep) om timing, så vil de kommende forbedringer have karakter af finpudsning. Evolution fremfor revolution. Om de ting så vil, være væsentlige afhænger formodentlig af ens brillerne.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24k points)
Du har ret i at Lager sikkert kan håndteres forskellige i virksomheder og der er forskellige krav, men det kan i jo så vælge at håndtere på 2 måder, sørge for at udbygget modulet så de funktioner som jeres kunder efterspørger og så vil der være nogen virksomheder der bruger nogle funktioner og andre der bruger andre. eller i kan lade være med at udvikle noget som helst overhovedet.

Jeg går ud fra at når man skal betale særskilt for lager modulet så må man også forvente at der kastes udviklingsresourcer efter dette og selv om du bagatalisere de 99 kroner som modulet koster pr. måned så vil jeg da antage i har en ganske betragelig indtægt for salg af dette modul. Antager vi at 30% af jeres kunder har lager modulet så for i omkring 20 millioner ind for lager modulet alene om året, der burde da være plads til en lille smule udvikling.

fakta er at e-conomic er dyre pr. måned med lager modulet end f.eks. c5 online som har de lager funktioner som efterspørges.

Havde jeg den viden om e-conomic som jeg har idag så havde jeg ikke valgt e-conomic, desværre er det overordentlig tidkrævende at skifte.
Forslag af (2.9k points)
Hej abp

Jeg har med interesse læst strengen om lager. Vi har udviklet en lagerløsning som et integrationsmodul til e-conomic, hvis du vil høre om det så kontakt mig på enten mail <a href="mailto:php@scan-soft.com">php@scan-soft.com</a> eller ring til mig på telefon 2811 4220.

Med venlig hilsen

Per Holm-Pedersen

facebook.com/itnvision
Forslag af (18.2k points)
Og lige præcis det har vi overvejet og fravalgt. Det ønsker vi ikke.

Jeg bagatelliserer ikke 99 kr. Men det er ikke meget support/udvikling/drift mm. der skal til før end 99 er brugt. Af åbenbare grunde vil jeg ikke oplyse kundetallet for lager, men vil dog gerne afsløre at fsva. brug af varianter taler vi promille!

Det er jeg selvklart ked af at høre. Vi ønsker tilfredse kunder. Ligeledes ønsker vi at vores kunder ved hvad de går ind til. Derfor har vi gratis demoer, gratis online kurser, telefonsupport (før, under og efter) samt ikke mindst to måneders tilfredshedsgaranti. - http://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/tilfredshedsgaranti.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24k points)
Det glæder mig, at man hos e-conomic endelig har indset, at den måde, som man forsøger at organisere/styre nye forslag på, har været forkert. Se vedhæftede.
Jeg har for lang tid siden givet mig selv mundkurv på i forum, fordi jeg mente, at det næsten var dilettantisk. Det er fint at lade kunderne komme til orde, men vil man sælge/markedsføre et professionelt produkt, skal man altså ikke lade amatørerne styre udviklingen. Et fast og professionelt greb er den eneste vej til succes.
Det værste er næsten, at der ikke altid kommer svar fra e-conomic, når der skrives indlæg til det forum, der omhandler forslag til et bedre e-conomic. Og det allerværste er nok, at der i slusen sidder en person, som tilsyneladende ikke har haft grabberne ret langt nede i administrative funktioner/-opgaver.
I forbindelse med nye forslag vil jeg henlede opmærksomheden på, at e-conomic nu i lang tid har forsøgt at få kunderne til at købe indscanningsmodulet. Det kan virkelig undre, da modulet slet ikke er egnet til masseindscanninger og derfor først bør markedsføres efter en grundig overhaling. Brugervenligheden er næsten en by i Rusland. Hvis det blev pebbet op, ville det være et godt produkt - men tal lige med nogle erfarne brugere først.
Det var alt, før tavsheden igen indtræffer.
Forslag af (26.3k points)
Tak for indlæg. Vanen tro skarpt.
Vi er på vej i en retning som du har efterlyst. Vi får se om det bliver godt eller kun bedre   God sommer.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24k points)