Hej Birkelund,
Det er faktisk et klassisk spørgsmål - som der dog heldigvis også findes en fornuftig løsning på.
At din Nets/Euroline/etc. først afregner X antal dage senere, ændrer jo ikke på, at kunden faktisk har betalt. Idet fakturaen bogføres, har du således ikke et udestående med kunden, men derimod med Nets/Euroline/etc..
Det, vi plejer at foreslå, er derfor, at du anvender kontant betaling som hidtil - men i stedet for at benytte bankkontoen som betalingsbetingelsens modkonto, opretter (og anvender ) du en ny aktiv-konto, Tilgodehavende hos [betalingsleverandør].
Når du så modtager penge fra denne, laver du blot et finansbilag, der krediterer beløbet på denne konto, og debiterer på din bankkonto.
Hermed står fakturaen umiddelbart efter bogføring som om, kunden ikke skylder dig noget - hvilket jo også er korrekt.
Mvh.

Christian Estrup

Director, e-conomic Core