Jeres kalenderpopup, der bruges alle steder hvor man kan indtaste en dato, viser lige nu aktuel måned når den aktiveres, med mulighed for at skifte måned med pile eller dropdown, og årstal med dropdown.
Jeg foreslår at den viser datoerne lige før måneden og lige efter måneden, evt. med en anden farve, når der er plads til dette i formatet, altså hvor måneden starter senere end en mandag, og/eller slutter tidligere end en søndag. Derved kan jeg vælge den 1. i næste måned til f.eks. en betalingsdato uden at skifte måned med pilene. - og jeg ved godt at jeg bare kan skrive datoen i feltet i stedet for at bruge kalenderpopup.
Se f.eks. Windows 10 kalender widget i nederste højre hjørne for inspiration.