Når man sender en faktura e.l., vil man generelt (i vores tilfælde: altid) anvende en standardskabelon til e-mailen der sendes af sted. Denne skabelon skal naturligvis matche kundens og dermed fakturaens sprog.
Det kan man også godt, sådan da. Det vil sige, man kan lave flere forskellige e-mailskabeloner og kalde dem ved deres respektive sprogs navne, og så kan man (manuelt) vælge det rigtige sprog når man sender det man nu skal sende.
Men når man nu allerede har udviklet sproglag til skabelonerne for fakturaer og alt muligt andet, således at kundens sprog automatisk styrer hvilket sprog det dokument der sendes ud, er på, uden at man manuelt skal vælge det for hver enkelt dokument, hvorfor i alverden skal man så manuelt vælge det ved e-mailskabelonerne? Hvad er logikken bag det?
Den forventelige og for mig at se eneste logiske måde at implementere e-mailskabeloner på ville være at lave dem parallelle til alle de andre typer af skabeloner der ligger i systemet, dermed altså også med mulighed for at oprette dem under de enkelte sproglag, således at man kan nøjes med at klikke »Bogfør og send« og så sende, uden hver gang at skulle vælge den rigtige e-mailskabelon først.
Selvfølgelig adskiller e-mailskabeloner sig fra andre skabeloner ved at være enklere (kun et emnefelt og et indholdsfelt) og ved ikke at være input til en PDF-konvertering, men blot til plain text i e-mails – men derfor burde de alligevel godt kunne underlægges sproglag.
Er der nogen som helst logisk årsag til at de slet ikke arbejder sammen med sproglagene? Og nok så vigtigt, kan de ikke nok blive det?