Hej Tabita,
Det ser ud til at være en meget lignende situation, ja. Vi er et forlag, og i vores tilfælde er der tale om institutioner (især universiteter og biblioteker) som har stående ordrer på diverse serier og tidsskrifter som vi udgiver. ‘Mellemleddene’ er internationale agenturer som holder styr på abonnementer og stående ordrer for en masse institutioner og firmaer, således at institutionerne selv er fri for at holde sig ajour med hvornår der kommer nye udgivelser i noget de abonnerer på. Agenterne sørger også for at betale forlagenes fakturaer og fakturerer så selv institutionerne direkte i bulk.
En fakturakunde som nævnt i det forslag du linker til, bør så vidt jeg kan overskue også være fint for os – vi ville så oprette institutionen som kunde og sætte agenten på som fast fakturakunde for den pågældende kunde; hvis en institution skifter agent, kan vi nøjes med at skifte fakturakunden på kundekortet.
Jeg vil umiddelbart mene at det giver mest mening at ordrehistorikken følger slutkunden (uanset om de skifter agent), men selve faktureringen, altså tilgodehavender og udgifter, skal følge agenten. Man bør altså kunne slå alle tidligere ordrer på kunden op, men eventuelle rykkere osv. skal sendes til agenten.