I lagermodulet er valutaen sat op på leverandøren og på bestillingen, men ikke på varen. Den købspris der er opsat på varen, medtages derfor i den aktuelle valuta, der er angivet på leverandøren/bestillingen. Valutaen i bestillingen er som udgangspunkt den samme, som leverandøren er sat op med. Men den kan ændres, hvis der handles i en anden valuta.
Vejl. Kostpris på varekortet kommer automatisk over på ordrelinjerne i den angivne valuta, som leverandøren/bestillingen er opsat med. Hvis der er angivet enhedspriser i bestilling/modtagelse, kommer disse også automatisk med over i ordrelinjerne i den aktuelle valuta.
Men vær opmærksom på, at enhedsprisen på varekortet ikke kommer med på ordrelinjerne, hvis der er registreret varemodtagelser på varen, men hvor der er endnu ikke bogført en vareleverandørfaktura. Så snart den er bogført, vil enhedsprisen igen automatisk komme med på nye ordrelinjer, som oprettes efterfølgende.
For at undgå det problem, er det muligt at tilføje købsprisen i bestillingen. Det gør man i feltet enhedspris. Det er også muligt at tilføje købsprisen ved modtagelse. Det gør man også i feltet enhedspris. Herefter kan enhedsprisen overføres til vareleverandørfakturaen ved ”overført og tilknyt fra bestilling/modtagelse”
Jeg håber at mit uddybende svar løser problemet, ellers kan jeg kontaktes på
info@schroder-okonomi.dk eller 21483435.
Lotte Schrøder Jeppesen
SCHRØDER ØKONOMI