Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Spærrede kunder slettes for søgning i arkiv

0
Kære e-conomic

Har et ønske om at man kan søge arkiv ordrer OGSÅ på spærrede kunder.

Vi har af og til brug for at kunne tage en kopi af en ordre fra arkiv fra en spærret kunde og sætte over på en ny kunde. Men som det er nu skal vi først ophæve spærringen for at kunne tage kopi, og derefter spærre kunden igen. Det er lidt bøvlet.

Om ikke andet så bare kunne se arkiv ordrer også på de spærrede kunder, så man kunne kopiere teksterne over 1 for 1 via CTRL C/V :)

Venlig hilsnen
Anita, Subcolor
i Forslag » Andet af (910 points)

1 Svar

hej Anita

Tak for dit input.

Jeg kan godt se at det er ulogisk at man ikke kan søge en kunde frem i arkivet som er spærret, men på sin vis giver det god mening at man ikke kan kopiere et tilbud til en kunde du ikke ønsker at handle med mere.

Jeg vil lige lade dit forslag ligge nogle uger og se hvad andre brugere har af feedback på dette.

Du kan godt søge en specifik ordre/tilbud frem og så åbne pdf'en og kopiere derfra - hvis det kan være en hjælp for dig :)
Forslag af 🔒 (55.9k points)
Hej Tabita

Ja, jeg er enig med dig. Det skal naturligvis ikke være muligt at kopiere til en spærret kunde, men det er ret besværgeligt at man ikke kan søge ordrer ud på spærrede kunder i arkivet. Vi har kunder der fx. har skiftet CVR nummer, og dermed fået oprettet en ny kunde. Mange af de gamle ordrer kan vi bruge tekster, priser og andet fra når vi laver nye ordrer, men vi kan ikke søge en oversigt ud, inden vi ophæver spærringen af kunden og laver en ny søgning.

Det vil være dejlig, hvis en kopifunktion som det første "poppede" op med "vælge kunde".. ligesom når man helt fra start opretter en ordre. Og ikke bare køre med standard at det er en kopi til den kunde som en ordre oprindelig er lavet på. Det vil give en meget større flexibilitet i jeres arkiv. Det vil også gøre at man ikke kan vælge spærrede kunder, men kun aktive til den nye kopi.

Hos os er det i hvert tilfælde et problem at vi ikke kan søge spærrede kunder ud, og se hvad de har fået ;)

Venlig hilsen
Anita, Subcolor
hej igen Anita

Jeg kan godt forstå dit behov, men da dit forslag har ligget på Forum i en måned uden en masse opbakning fra andre brugere må vi i denne omgang konkludere at behovet generelt set ikke er så stort at vi kan gå videre med det.

Dit input er dog altid værdsat og du må endelig skrive på Forum en anden gang når du har feedback. God weekend.

mvh Tabita
Hej Tabita

Hvor er det ærgeligt at I ikke tager det op. Hvis jeg kender folk ret, så er der ikke ret mange som benytter sig af at kunne komme med gode idéer og ændringsforslag. Ingen af mine kollega kunne finde på at skrive ind til jer på trods af at de sidder og ærger sig over funktioner i e-conomic af og til.

Personligt, så har jeg ikke selv læst en eneste af de forum indlæg der er, men forsøger at skrive noget når der er noget der ikke virker helt logisk.

Så der kan være mange ting jeg måske kunne bakke op om, som jeg ikke få skrevet med på. Trist at I ser på det på den måde, og det dæmper da lysten til at skrive forbedringsforslag når det er hyppigheden på forum der er gældende for om et forslag bliver taget alvorligt.

Venlig hilsen
Anita, Subcolor
hej igen Anita

Jeg kan godt forstå at det er skuffende når man ikke lige får opfyldt et ønske man går med.

Vi modtager ca. 1500 forslag på Forum om året og vi har mulighed for udvikle mellem 60 og 100 af disse forslag alt efter kompleksiteten. Derfor er vi nødt til at udvælge de mest efterspurgte ideer.

Så at vi ikke blot siger ja til at udvikle noget er på ingen måde et udtryk for at vi ikke tager forslagene seriøst, det håber jeg du forstår :)

Mvh Tabita