forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Samlet ændring af fakturadato (ved enkeltvis bogføring)

0

Hej 

Jeg har et ønske som jeg lige ville dele med jer.

Jeg laver rigtig mange fakturaer i løbet af 2 dage, og når jeg skal bogføre
dem sidder jeg og tjekker hver enkelt faktura og bogfører/sender dem.

Men hvis jeg laver fakturaerne den ene dag, så skal jeg rette faktura dato på
dem alle dagen efter inden jeg sender dem. Jeg ved godt at man kan, hvis man
bogfører dem alle på en gang, ændre fakturadatoen samlet. Men da jeg bogfører
dem enkeltvis, kan jeg ikke bruge denne funktion.

Så mit ønske var at der på forsiden hvor man ser alle sine faktura kladder,
var en mulighed for at ændre fakturadato på alle fakturaer på en gang,
hvorefter jeg så kan bogføre dem enkeltvis. Håber dette giver mening.

Mvh Janet

spurgt 26 Aug i Forslag » Andet af JatHot (120 points)

1 Svar

hej Janet

Tak for dit forslag.

Umiddelbart er dit ønske ikke noget jeg har hørt fra andre brugere så inden vi bruger en masse ressourcer på at udvikle en funktion kun til dig, så vil jeg gerne forstå dit flow lidt bedre :)

Hvad er det du tjekker på fakturaerne inden de sendes? Kunne det evt. være en mulighed at bruge funktionen "udvid linjer" under Andre muligheder, så alle faktureringslinjerne vises i oversigten og når alt er tjekket så markere du det hele og sender det på én gang?

Eller du kan redigere og tjekke som du plejer og i stedet for at trykke send og bogføre så gå tilbage til forsiden Markere dén ene faktura og sende den - så får du stadig mulighed for at rette datoen til dags dato eller en anden ønsket dato.

Lad mig høre hvad du synes om det forslag eller komme med en uddybelse af hvad du tjekker før du sender dem?

Venlig hilsen/Best regards

 

Tabita Edith Lorenzen

Wow Hero & TopGun, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
besvaret 27 Aug Forslag af Tabita TopGun (6,120 points)

Hej 

Jeg sidder og tjekker hver enkelt faktura for fejl. Vores fakturaer er ret kompliceret, med mange sagsnumre og dage på. Derfor taster jeg først alt ind, og når jeg så skal bogføre, så åbner jeg hver enkelt faktura og tjekker at det hele står rigtigt, og at alt stemmer i forhold til de arbejdssedler jeg sidder med. Jeg synes på denne måde jeg har en bedre føling med at have tjekket hver enkelt faktura grundigt. 

Jeg ved at man kan bogføre samlet og her også ændre fakturadato samlet, men jeg synes mit overblik forsvinder lidt ved denne måde. Og ja jeg kan også udvide linjerne, men jeg vil gerne åbne fakturaen for at se om det står som det skal. Det synes jeg ikke jeg får overblik over når jeg bare udvider linjerne. Samtidig kan man ikke rette fakturaen når man udvider linjer, så skal man ind på fakturaen, tilbage til forside, udvide linjer igen og finde den faktura man var når til - virkelig omstændigt.

Meget af det handler jo nok om hvordan man plejer at gøre, men jeg synes nu stadigvæk det kunne være smart at kunne ændre på en gang på forsiden og så efterfølgende tjekke og bogføre hver enkelt. 

Selvfølgelig hvis jeg er den eneste der har dette ønske, så er det jo meget at sætte igang, men det kunne jo være der sad andre i det skjulte der havde samme ønske, så kunne man jo håbe de bød ind smiley

Mvh Janet

hej igen Janet

Jeg kender det godt, men er vant til at gøre tingene på en bestemt måde og synes det fungerer rimelig godt hvis bare lige...

Dit forslag har dog ligget i godt 2 uger uden respons fra andre brugere, så umiddelbart er det ikke et stort behov for vores brugere samlet set. Så vi må lade den ligge i denne omgang. Du er velkommen til at tage den op igen om et års tid.

Måske du i mellemtiden bliver glad for arbejdsflowet med at gå tilbage til forsiden markere den du vil sende og der ændre datoen og bogføre, og så gå videre til tjek af næste faktura.

mvh Tabita
overvejes× 130
i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”