forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Valutakursdifferencer i lukket regnskabsår

0
Hej E-conomic,

Nu har jeg haft dette problem flere gange og jeg er bestemt ikke den eneste.

Når der skiftes regnskabsår og der ligger åbne kreditnotaer eller betalinger på kreditorer eller debitorer i det år der bliver lukket, skaber det problemer for udligningen af dem i det nye år.

Dette skyldes at jeres system bogfører valutakursdifferencerne på betalingsdatoen og da kreditnotaer anses for betalinger i jeres system gælder det også for dem. Dette gør så at når de ligger i det lukkede regnskabsår kan systemposteringen ikke blive bogført og udligningen dermed ikke finde sted.

Dette synes jeg er et stort problem, da systemet vil gå ind og ændre på et regnskabsår der er lukket og dermed endten er sendt til revision eller allerede er revideret. Hvorfor tallene på ingen måde må ændres derefter.

I kan sige at åbne betalinger og kreditnotaer slet ikke burde ligge der ved årsluk, men det er ikke altid at man kan få dem løst inden, især ikke hvis man vil udligne med næste faktura som nok først kommer i det nye regnskabsår.

Dermed foreslår jeg at når et regnskabsår er lukket, skal valutakursdifferencerne bogføres i det nye regnskabsår automatisk, måske bare på den første dag i regnskabsåret, hvis det ville være muligt. Den skal i hvertfald ikke foreslå at åbne op for gammelt år og postere dem der.

Er dette muligt?

Med venlig hilsen

Sara
spurgt 21 Jan i Forslag » Teknik og drift af SUI (120 points)

3 Svar

Desværre tror jeg, at du får et indholdsløst svar, forstået på den måde, at der, ligesom mange gange før,  vil blive fremført en række teoretiske svar om tidspunktet for konstateringen af kursdifferencens endelige dato, skat osv. Jeg har tidligere bedt e-conomic om at se noget mere pragmatisk på opgaven og beslutte, at man har mulighed for at bogføre den endelige difference på den dato, som firmaet beslutter at udligne. Færdigt arbejde.

Som det er nu, lader man som bruger blot differencerne svæve i de enkelte regnskabsår, fordi en, i e-conomics øjne, korrekt udligning vil kræve et usædvanligt stort arbejde, der i den sidste ende blot fører til, at differencerne regnskabsteknisk alligevel ender i det seneste åbne regnskab.

Hvis man har mange kunder / leverandører i fremmede valutaer, taler vi jo ikke om måske 5 posteringer/år, men om måske 100 eller flere posteringer/år.
besvaret 21 Jan Forslag af Erik Jensen (24,090 points)
Hej Sara

Tak for dit indlæg.

Som du sikkert ved, er dette en udfordring der har været taget op flere gange.

Jeg vil gerne prøve at tage det op igen med vores udviklere, for at få en nærmere forklaring på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre og hvorfor det har været afvist flere gange.

Jeg skriver til dig når jeg ved noget mere

Venlig hilsen/Best regards

 

Susan Jensen

WOW Hero, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

besvaret 22 Jan Forslag af Susan Jensen (20,560 points)

Hej Sara

Vi har haft dette oppe igen og jeg må henvise til nedenstående link, hvor der er en nærmere forklaring på, hvorfor dette er for stor en udfordring

Der findes en længere debat om udfordringen her


Venlig hilsen/Best regards

 

Susan Jensen

WOW Hero, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

besvaret 20 Feb Forslag af Susan Jensen (20,560 points)
overvejes× 117
i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”