forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Valuta på kunde og leverandør kontokort

0

Hej

Det ville være en stor hjælp for de større virksomheder som anvender e-conomic (eller gerne vil anvende e-conomic) der handler i flere forskellige valuta, at det var muligt at bede systemet sende kundekontokort og leverandørkontokort i kundens / leverandørens grundvaluta, eftersom at det giver væsentligt mere mening for kunden / leverandøren der bliver sendt til.

Dette også gerne uanset at der er posteringer på den enkelte kunde / leverandør i flere forskellige valuta. Dertil ville det være super hvis det så var muligt at se kolonnen med Beløb i valuta, lige som det er hvis man går ind på kunden / leverandøren via kartoteket og ser alle poster. Som på nedenstående billede:

Jeg ved at det er muligt at vælge valuta i søgningen, og så se de pågældende poster i den valuta for hver kunde / leverandør og så sende dette ud, men det giver en enorm lang arbejdsprocess og giver stadig ikke meget mening for modtageren af kontokortet.

Til sidst ville det også være en stort hjælp af det var muligt at udligne åbne poster på tværs af valuta. Når kursen er kendt burde det ikke være særlig kompliceret at sætte op. Især ved konvertering fra C5 eller NAV giver det store udfordringer.

Så en generel overhaling af håndtering af valuta vil jeg mene er ved at være tiltrængt i e-conomic. Behøver nok ikke nævne bankafstemning igen ;)

Håber I vil tage dette med i internt forum og se på mulighederne.


Mvh Alexander Sylvestersen-Platz | VALJU ApS | +45 3360 1261
spurgt 3 Dec i Forslag » e-conomic generelt af Alexander - VALJU (1,530 points)
God fredag Alexander, tusind tak fordi du igen kommer med et forslag.

Jeg vil egentligt i første omgang være helt sikker på at jeg forstår hvad du mener. Forstår jeg det korrekt at dette ville være ligesom at søge på "Omregnet" men at den i så fald greb alle posteringer på kunden/leverandøren, og omregnede det til den valuta som var sat på selve kunden/leverandøren?

Lad mig lige høre fra dig så jeg er helt sikker på at jeg forstår, da jeg er enig i at der er ting i vores generelle valuta håndtering som gerne måtte ændres.

Tak på forhånd!
Hej Charles

Velbekomme :)

Ja det er lige præcis hvad jeg mener, så at posteringerne på kontoudtoget vises i den valuta som er sat på kunden/leverandøren, og som typisk vil være den de opererer i.

Dertil ville det være rigtig fint hvis der så er en kolonne der viser hvilken valuta beløbet oprindeligt er posteret i (det er der allerede) og beløbet i denne valuta (ligesom det er hvis man ser internt på kontokortet)
Det ville gøre det meget mere smidigt at handle med kunder/leverandører der arbejder i andre valuta. En kunde/leverandør i USA, har ikke meget ud af at få et kontoudtog i DKK, for eksempel.

Sig til hvis I har brug for yderligere input.

Venligst log på eller opret profil for at svare på dette indlæg.

i gang× 4
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”