God dag Lene og Erik.
Tak for jeres svar.
Jeg tager lige begge svar på en gang så vi har det hele med.
I forhold til din kommentar Erik, så er jeg glad for at se din aktivitet på forum. Grunden til at spørger er for at være 100% sikker på at jeg har fået alt information med. Som jeg er bekendt med i forhold til vores support, så kan der sommetider være andre ting som spiller ind.
Meget tit får vi f.eks. en forespørgsel på noget der ikke virker. Hvis vi ikke dykker i detaljerne og spørger ind, jamen så kan vi forsøge at gætte i øst og vest, uden en sikkerhed for at ramme plet, og dermed spilde brugeren/kundens tid. Så det er skam ikke fordi jeg ikke vil tage Lene alvorligt. Omvendt vil jeg nok vende den om og sige at jeg tager Lenes forespørgsel meget alvorligt.
Jeg kunne jo også bare sige "Vi undersøger det" men i det jeg ikke får den samme fejl, så får jeg meget svært ved at kunne komme videre i sagen, da jeg intet udgangspunkt har. Så selvfølgeligt spørger jeg for at sikrer mig at jeg har det hele med og at der ikke var en detalje, som jeg måske kunne have brugt. Hvis jeg havde svaret så kan jeg love dig for jeg havde givet dig det.
Hvis du også oplever denne problematik, så vil jeg da meget gerne høre om det Erik.
I forhold til selve problematikken som du oplever Lene, så har jeg forstået at du bliver nød til at forsøge importen 2 gange før det virker, jeg ville bare vide om der var andet der spillede ind. Hvis du har muligheden for det tænker jeg det kunne give meget god mening at vi tog denne over supporten da jeg er sikker på vi meget hurtigt og nemt ville kunne se på en løsning sammen, imens vi ser på din aftale og også ser på om ville kunne genskabe fejlen når vi sidder i din aftale.
Hvis du har muligheden for det, så skal du være meget velkommen til at kontakte vores support.
Du kan finde alle vores support muligheder her.
Jeg vil selvfølgeligt meget gerne prøve at tage den herfra hvis du ønsker det. Så skal jeg bare have adgang til din konto, og så kan jeg prøve at gøre det fra min ende.
Lad mig høre fra dig så vi kan få det løst og hav en fantastisk weekend!