forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Ændringer i bankafstemning

+3
De fleste virksomheder tester deres SW-ændringer inden de smider det i produktion. E-conomic smider typisk noget på beta-stadie i hovedet på brugerne og får så rettet nogle af fejlene/mangler i løbet af det næste års tid. Skidt filosofi, men når I nu selv er så begejstrede hver gang I får lavet noget er det selvfølgelig svært at vente med at dele disse "fede" features med de undrende brugere.

Ud over Eriks indspark kan jeg supplere med at tidligere blev sorteringsvalget bibeholdt når man skiftede mellem månederne. Det gør det ikke længere, så nu skal man bruge tid på at lave den samme sortering hele tiden.

Forandring er godt, men jeg synes egentlig ikke at jeg har noteret andre ændringer end at det er blevet mere uoverskueligt. Afkrydsningsboksene er også med omhu gjort mindre så nu kan man bruge lidt ekstra tid på at ramme disse. Men dog alligevel, retfærdigvis virker det som om I har fundet ud af at forbedre performance!

Og så er det glædeligt at I fandt "vejenden"! Et nyt frisk pust fra det blomstrende danske sprog :-)
spurgt 19 Jul i Forslag » Andet af mogens_l (1,760 points)
Hov, I glemte lige at sammenligne teksterne på hver side, så makkeren bliver udlignet korrekt.

mvh
Finn
e-consultic.dk
God dag til jer hos e-consultic.

 

Det lyder lidt til at være en tilføjelse i forhold til de problematikker som er opstået med bankafstemningen efter vores ændringer.

Jeg er dog ikke helt sikker på jeg forstår hvad du præcist mener. Hvilket tekster er det som ikke sammenlignes korrekt og hvornår oplever du dette? :-)

Lad mig høre fra dig og hav en god dag!
Hej Charles

Jeg prøver en gang til for 100. gang på de sidste 10 år.

Se
https://forum.e-conomic.dk/25816/autobank-ovrig-ref-bogforing-af-webshop-ordrer-betalt-med-dankort-kreditkort

mvh
Finn

2 Svar

God dag Mogens.

 

Tusind tak for dit indslag.

Hvor er jeg glad for at høre din mening i forhold til den måde vide håndtere opdateringer på. Vi ruller nemlig langsomt disse nye opdateringer ud, og det er faktisk ikke alle som på samme tid får rullet disse opdateringer ud. Man kan sige at vi som regel prøver at rulle disse ændringer ud for en brøkdel af vores brugere, for at få feedback på hvad vi gør godt, og hvad der ikke lige er så fint.

Hele pointen med vores bankafstemnings ændringer var nemlig at øge den performance som vi har oplevet i bankafstemningen. Det har nemlig i en længere periode været sløvt, og derfor har vi brugt en del energi på at finde en god løsning som kunne gøre bankafstemningen bedre.

Da vi nu var i gang, tænkte vi at det kunne give rigtigt god mening at give bankafstemningen et friskt pust. Dog er det desværre kommet med fejl, og andre ting som har gjort arbejdsgangen mere besværlig. I forhold til sorteringen, så er det en fejl vi lige snakkede om her til morgen, og faktisk allerede arbejde på at for ordnet nu. Jeg er dog glad for at både du, og også andre jeg har snakket med kommer med denne feedback, så vi også kan få det ordnet.

I forhold til størrelsen på vores afkrydsnings felter, så kan jeg da godt se at de er blevet mindre og mere besværlige at arbejde med. Den tænker jeg da giver mening at tage med, der skal jo være en fin grænse mellem fancy, og funktion. Så det snakker jeg da lige med vores udviklere om.

Jeg er ikke helt sikker på hvilken vejende, vi snakke om. Men hvis vi har ramt noget der gav mening, så er jeg da ihvertfald tilfreds.

Hvis du ellers har andet feedback, så lad mig da endeligt høre. :-)

Jeg vender ihvertfald tilbage når jeg ved mere, så du både kan få en opdatering på fejlen, samt størrelsen af vores afstemnings afkrydsning.

Venlig hilsen/Best regards

 

Charles Jensen

WOW Hero, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
besvaret 24 Jul Forslag af Charles Jensen (9,480 points)

Det er da godt, at I selv er tilfredse.

Men hvad med, at I gennemtæsker Jeres "fornyelser", inden i sender dem ud til en del af Jeres kunder.

Bilfabrikkerne tester jo ikke på en del af produktionen i håbet om, at så sker der nok et par ulykker, som man kan bruge som grundlag for de næste ændringer.

Ja, det er rigtigt, databehandling er ikke raketvidenskab, og derfor skulle det heller ikke være så svært at teste ordentligt. F.eks. problemet med, at man ikke kunne overføre poster fra bankafstemningen til en kassekladde, når man arbejdede i et pop-up vindue. En banal test ville så let som ingenting have fanget den fejl.

Jeg har tidligere efterlyst en voksen person hos e-conomic, som tør tage ansvar. Efterlysningen er hermed genudsendt.

NB: Da jeg tilsyneladende er med i den gruppe af kunder, der laves forsøg med, vil jeg gerne slettes fra gruppen.

God dag Erik.

 

Den her tager vi på vores skuldre. Jeg undskylder selvfølgeligt at vi har fået sendt en opdatering ud med fejl. Det er ikke meningen at det vi ruller ud skal have fejl.

Vi undskylder selvfølgeligt mange gange for at besvær som du oplever i programmet. Vi tester altid vores nye system ændringer inden vi ruller dem ud. Men her vil jeg være enig og sige, at det skulle have været kørt i gennem stress testen flere gange, da der var flere uønskede fejl.

Det er ikke fordi vi ønsker at i skal være forsøgskaniner når vi ruller vores opdateringer ud. Det skulle helst være en fuld funktionel ændring, som skal effektivisere programmet funktionalitet. I dette tilfælde var det primære fokus at gøre bankafstemningen hurtigere, hvilket heldigvis lykkedes. Det håber jeg også du oplever.

Jeg vil dog meget gerne tage ansvar, jeg ønsker meget gerne at høre alt hvad du har at sige.

Hvordan ønsker du at vi tager denne sag videre? Jeg vil meget gerne være vejen mellem e-conomic og dig så den rette person kan behandle dine problematikker.

Så lad mig spørge dig lige ud - Hvordan kan vi imødekomme dine ønsker?

Udover tidligere indspark med at sorteringsvalget ikke bibeholdes, er det udligning mv. også blevet væsentligt forringet. Det er som om, at der ikke rigtig connectes mellem kassekladde og bankafstemningen, og især ikke, hvis man har den åben i et separat vindue eller bogfører i een browser og bruger bankafstemningen i en anden. 
De taler umiddelbart ikke sammen længere?

MEN det største problem, er at man nu ikke kan udlæse ikke afstemte posteringer til excel!

Eller det kan man godt, men så fordeles en linje nu på 3 linjer med hhv. dato, tekst, beløb?

Det er livsnødvendigt at få posterne ud i excel til en bankafstemning, som vi sender til vores kunder hele tiden, for at følge op på manglende bilag.

Og nej e-conomics egen bankafstemningen kan IKKE bruges. Udover at der overhovedet ikke er noget pænt at sige om selve layoutet, så kan der kun trækkes for en måned ad gangen.

Vi brug for at kunne sende en samlet oversigt over manglende bilag for flere måneder, ikke sende kunden flere siders opgørelse.

Kunne man så vælge at få den ud i excel, så kunne vi jo trække måned for måned, og klippe dem sammen,  men det er heller ikke muligt. Hvorfor - det er umiddelbart den eneste rapport jeg er stødt på, som ikke kan det?

AWA

 

 

besvaret 20 Aug Forslag af A.W.A (820 points)
i gang× 4
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”