Hej igen Rene og tak for det uddybede svar.
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg sagtens forstå det kan være frustrerende, når vi ofte afviser forslag fordi de er for specifikke. Der er mange gode forslag, som bliver lagt til side på den baggrund og det er rigtig ærgerligt. Jeg prøver altid at lave en vurdering ud fra mængden af brugere og den værdi det skaber. Vi skal ikke udelukkende lave forbedringer i forhold til den brede masse. Vi er dog nødt til at tænke mængden af kunderne ind i det.
Jeg køber argumentet omkring, at specifikke henvendelser fra de mere avancerede bruger, som dig selv, kan bygge på, at det er noget en mere traditionel bruger aldrig selv vil kaste sig over og derfor vil den brede mængde ikke bakke op omkring det.
I det her specifikke tilfælde er vi dog ude i en situation, hvor brugeren skal have lager, der skal være en fejl, de skal have mange varegrupper og fejlen mistænkes at findes i forbindelsen med opsætningen af varegrupperne.
Den mængde af brugere, der opfylder disse krav er altså ret lav. Jeg siger ikke forslaget ikke giver mening. Det giver bare mening for meget få, også selvom vi kigger forbi, at det ikke er den direkte bruger, der selv laver fejlsøgningen. Jeg vil derfor holde fast i, at dette forslag vil afvises for nu.
Din pointe med forslag, som ikke bakkes op af mange brugere, men er til gavn for mange brugere, vil jeg dog gerne have mere med i min tankegang. Jeg kan sagtens se pointen i, at disse opgaver ofte samles hos enkeltpersoner.
Hilsen Jesper Mieritz.