Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Konti for Varekøb/Lager/Vareforbrug på varegrupper bør komme med ud ved eksport af varegruppekartoteket

+1

Når man bruger Lager kan man på hver varegruppe definere om gruppen er med Lagertræk 

- og hvis ja hvilken konto der bruges til "Varekøb/lager" + "Vareforbrug"

 

I Varegrupper kan man se om der er lagertræk men ikke hvilke konti der i den forbindelse bruges

 

Under "Alle indstillinger" - "Eksporter data" - kan man eksportere varegruppe-kartoteket - men her kommer informationer om lagertræk og Lager/vareforbrugskonti ikke med ?!

 

Har man mange varegrupper og der er fejl i finans f.eks. over til finanslagerværdi eller omsætningsstatistik kan man ikke se om varegrupperne er sat rigtig op uden at man skal ind og redigere hver enkelt varegruppe og ind på fanen Lager

Kunne man ikke sætte 2 nye kolonner på i varegruppe-oversigten så de kan ses direkte her (ligesom lagertræk) ?

- eller som minimum at informationerne kommer med ud når varegrupperne eksporteres ?


René Arpe It-konsulent
i Forslag » Lagerstyring af (17.3k points)

2 Svar

Hej Rene og tak for dit forslag :)

Jeg kan godt se ideen i fejlsøgning bliver noget nemmere, hvis man har mange grupper og vil se dette.

Som altid vil jeg give et forslag mulighed for, at andre brugere kan byde ind med deres tanker og holdninger på et forslag. Derfor vil jeg lade dit forslag være i et par uger, hvorefter jeg vender tilbage og tager stilling til, hvad vi vil gøre fremadrettet.

Du hører fra mig :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej igen René :)

Dit forslag har nu stået åbent i et stykke tid, så vi kunne få et bedre overblik. Jeg må være ærlig at sige, at dette er en ret specifik forespørgsel og jeg derfor i denne omgang vil afvise at arbejde videre med den i første omgang.

På sigt vil vi helt sikkert dykke ned i import/eksport og når vi kommer dertil har jeg gemt dit forslag og smider det med i puljen. Det er dog ikke planlagt, så der vil gå noget tid inden vi kommer dertil.

Derfor vil jeg give dig mit bedste bud en løsning her og nu.

Vi har en genvej i alle de bokse, der minder om varegruppen. Lad det være kunder, vare, varelinjer mm.

Denne genvej tillader, at du kan hoppe ned til næste boks uden at skulle lukke ned og åbne igen. Hvis du står i en varegruppe og trykker ctrl. + pil ned, eller ctrl. + pil op, så vil du springe til den næste boks. På den måde slipper du for at åbne og lukke hele tiden. Hvis du oven i det sorterer efter 'lagertræk', så vil de stå efter hinanden, så du kan nøjes med de grupper, hvor der rent faktisk er lagertræk. Det kan måske hjælpe dig. Hvis du har spørgsmål til det, så skyder du bare løs.

Jeg vil dog sætte forslaget til implementeres ikke for nu.

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)

Hej Jesper

Jeg er med på mit ønske er ret specifik - det er nok også de færreste der laver fejlanalyse i e-conomic wink

Du vil aldrig få ret mange "likes" / "+point" på disse specifikke ønsker til ændringer da langt de fleste ikke beskæftiger sig med den del af e-conomic - det er jo typisk når den "normale" e-conomic bruger giver fortabt og man så trækker på de samme "få" personer at disse ønsker opstår

Jeg har mange ønsker jeg aldrig skriver herinde fordi de simpelthen er for kundespecifikke men når jeg gang på gang møder de samme udfordringer så kommer et ønske som dette.

Det er grundlæggende opsætning der er vigtig at kunne kontrollere (let) for at gå dybere i analysen - og netop fordi det er grundlæggende opsætning burde det også være muligt enten at eksportere eller se i systemet

Udfordringen er at det kan blive nærmest umuligt at finde ud af hvorfor der opstår differencer mellem lager og finans og statistikker hvis der er fejl i den grundlæggende opsætning - når man så ikke kan kontrollere disse opsætninger på en let måde så er det virkelig op af bakke

Jeg er med på man kan gå ind på hver varegruppe og kontrollere og Ctrl + pil ned/op er en hjælp men informationerne står på anden fane så man skal stadig klikke for at se lager-opsætning

Det kan gå hvis man har 30-40 varegrupper men har man flere hundrede ja måske over 1.000 så er det nærmest en umulig opgave

På mindre kunder er udfordringen derfor ikke så stor og ofte vil differencen heller ikke være så stor - så man ignorerer den måske bare

På større kunder kan en enkelt fejlopsætning i en varegruppe betyde væsentlige differencer - så fejlen skal findes - men det er netop her at små ændringer i e-conomic ville gøre en stor forskel  .. for dem der laver fejlanalyser...... wink

Hej igen Rene og tak for det uddybede svar.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg sagtens forstå det kan være frustrerende, når vi ofte afviser forslag fordi de er for specifikke. Der er mange gode forslag, som bliver lagt til side på den baggrund og det er rigtig ærgerligt. Jeg prøver altid at lave en vurdering ud fra mængden af brugere og den værdi det skaber. Vi skal ikke udelukkende lave forbedringer i forhold til den brede masse. Vi er dog nødt til at tænke mængden af kunderne ind i det.

Jeg køber argumentet omkring, at specifikke henvendelser fra de mere avancerede bruger, som dig selv, kan bygge på, at det er noget en mere traditionel bruger aldrig selv vil kaste sig over og derfor vil den brede mængde ikke bakke op omkring det.

I det her specifikke tilfælde er vi dog ude i en situation, hvor brugeren skal have lager, der skal være en fejl, de skal have mange varegrupper og fejlen mistænkes at findes i forbindelsen med opsætningen af varegrupperne.

Den mængde af brugere, der opfylder disse krav er altså ret lav. Jeg siger ikke forslaget ikke giver mening. Det giver bare mening for meget få, også selvom vi kigger forbi, at det ikke er den direkte bruger, der selv laver fejlsøgningen. Jeg vil derfor holde fast i, at dette forslag vil afvises for nu.

Din pointe med forslag, som ikke bakkes op af mange brugere, men er til gavn for mange brugere, vil jeg dog gerne have mere med i min tankegang. Jeg kan sagtens se pointen i, at disse opgaver ofte samles hos enkeltpersoner.

Hilsen Jesper Mieritz.