Hej Desto og tak for dit spørgsmål :)
Som tingene er nu, så kan vi ikke lave en live forbindelse mellem de to systemer. Det skyldes, at banker lægger en fil ud til os en gang om dagen, som vi henter ind i løbet af natten. Hvis i skal kunne følge med i løbet af dagen, så skal bankerne først og fremmest konstant lave et tjek på jeres konto efter bevægelser. Det er ikke kun Nordea, men alle banker, på alle kunder, på alle konti.
Det er enormt mange kald der skal laves hver dag. Hvordan det vil belaste systemet vil jeg ikke lægge mig fast på. Jeg kan bare konstatere, at det er rigtig mange kald frem og tilbage mellem banken, bankcentralerne og os. En løsning er derfor ikke bare lige at lave. Der er derfor flere ting som skal tages i betragtning, hvis der skal kigges på dette.
Det kan godt være det bare er mig, der ikke er vant til at sidde med jeres type virksomhed, men hvorfor er det så vigtigt at banken i e-conomic stemmer overens med banken i en live version? Jeg er helt med på, at banken skal stemme. Ingen tvivl om det, men hvorfor kan det ikke fungere med en dags forsinkelse? Jeg håber i er frisk på at hjælpe mig her :)
Med venlig hilsen Jesper Mieritz