Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Sortering af varelinjer efter enhedspris

0
Hej,

Det ville være meget dejligt, hvis man under ordre kunne sortere varelinjerne efter enhedspris. Lige nu er der intet system i det, når man forsøger at bruge funktionen.
i Forslag » Andet af (120 points)

1 Svar

Hej og tak for dit forslag :)

Til at starte med vil jeg lige sige, at jeg normalt lader forslag ligge i et par uger inden jeg tager stilling til, hvad vores vurdering af sagen er. Dette gør jeg for at andre brugere har mulighed for at byde ind og give deres mening til kende. Formålet er, at vi gerne vil se efterspørgslen efter funktionen og det fulde billede af, hvad en evt. nu funktion skal indeholde.

Når det er sagt, så vil jeg lige spørge lidt ind til dit forslag her.

Når du siger den skal sortere varelinjer efter enhedspris, er det så inde på selve ordren? Hvis ikke det er her, så må du meget gerne uddybe.

Jeg vil også lige høre, hvad denne sortering skal bruges til?

Jeg ser frem til at høre fra dig :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper,

Mange tak for din hurtige tilbagemelding.
Det er nemlig lige præcis inde på ordren, at vi ville synes, det kunne være dejligt at sortere i varelinjerne efter enhedsprisen.

Det ville være et meget nyttigt værktøj for os, da vi har en B2B webshop (Traede) tilknyttet til economic. Varelinjerne bliver derfor lagt ind på ordren i den rækkefølge, som kunderne har lagt dem i kurven inde i webshoppen.
Når vi skal pakke ordren, står varelinjerne altså i hel vilkårlig rækkefølge, hvilket ofte resulterer i, at der bliver lavet pakkefejl.
Da vores produkter har forskellige priser pr. størrelse, ville det være dejligt at kunne sortere efter enhedsprisen, således at alle produkter i den samme størrelse kommer til at stå samlet inde på ordren. På den måde undgår vi en masse manuelt arbejde i selv at rykke rundt på varelinjerne og på samme måde undgår vi pakkefejl.

Håber det gav mening - ellers vil jeg meget gerne prøve at uddybe!


// Ronja
Hej igen Ronja og tak for at følge op.

Din forklaring giver rigtig god mening. Jeg vil som sagt lade dit forslag stå åbent i et par uger inden jeg tager stilling til det. På den måde får jeg mulighed for at se, hvad andre brugere mener om det.
Afhængigt af, hvordan efterspørgslen er, så vil jeg vurdere, hvad vi gør med forslaget fremadrettet.

Jeg vender tilbage :)

Hilsen Jesper Mieritz
Hej Ronja :)

Jeg har nu ladet indlægget stå åbent i et stykke tid for at se, hvor mange andre brugere, der er enige i, at dette ville skabe værdi for deres brug af e-conomic.
Jeg må være ærlig at sige, at der ikke har været andre brugere, som har ønsket dette.
Derfor vil jeg afvise at tage dit forslag med videre for nu, da andre forslag herinde har haft større opbakning og vi derfor vil arbejde videre med de forslag flest kunder har efterspurgt.
Du skal dog have tak for at bidrage med dine tanker.

Rigtig god dag :)

Hilsen Jesper