Hej Jesper,
Mange tak for din hurtige tilbagemelding.
Det er nemlig lige præcis inde på ordren, at vi ville synes, det kunne være dejligt at sortere i varelinjerne efter enhedsprisen.
Det ville være et meget nyttigt værktøj for os, da vi har en B2B webshop (Traede) tilknyttet til economic. Varelinjerne bliver derfor lagt ind på ordren i den rækkefølge, som kunderne har lagt dem i kurven inde i webshoppen.
Når vi skal pakke ordren, står varelinjerne altså i hel vilkårlig rækkefølge, hvilket ofte resulterer i, at der bliver lavet pakkefejl.
Da vores produkter har forskellige priser pr. størrelse, ville det være dejligt at kunne sortere efter enhedsprisen, således at alle produkter i den samme størrelse kommer til at stå samlet inde på ordren. På den måde undgår vi en masse manuelt arbejde i selv at rykke rundt på varelinjerne og på samme måde undgår vi pakkefejl.
Håber det gav mening - ellers vil jeg meget gerne prøve at uddybe!
// Ronja