Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Mulighed for at fravælge mobilvisning i webshop.

0
I en tidligere version af website/webshop kunne man fravælge mobilvisning, altså at siden blev vist som desktop version uanset device. Det ville være fedt om man kunne få den funktion tilbage.

Årsagen er at mobilvisningsversionen er meget forvirrende og uoverskuelige når man har en shop med mange varer og mange sidemenuer med adskillige undermenuer.

Noget andet er, at de fleste telefoner og særligt tablets efterhånden har så store skærme og opløsning, at en egentlig mobil version af siden giver mindre og mindre mening.

Som en sidste lille ting,  så er det jo alligevel sådan i den nuværende version af mobilvisning på devices med høj skærmopløsning, at når man er på de enkelte varer, så ser man jo desktop layoutet (med sidemenu som på desktop og det hele) - dette bidrager yderligere til forvirring, at man end ikke har en ren mobilversion, men en underlig hybrid.

Så kan man ikke få valget tilbage? - så kan man jo selv vælge hvad der passer bedst til den shop man har...

P. S.  Der er i øvrigt også en fejl i mobilversionen, hvor den klipper overkanten af logoet i toppen af siden - det ser sjusket ud...
i Forslag » Andet af (3.4k points)
lukket af 🔒
Efter at havde studeret det lidt nærmere, så ser det ud til at det her problem med at den på nogen devices, ikke rigtigt ved om den skal være mobil eller desktop, at det skyldes at den skifter ved forskellige sidebreder afhængigt af hvor man er.

Således ser det ud til at skiftet mellem desktop og mobil sker ved ca. 1.000 pixel i sidebrede når man er alle andre steder end på de enkelte varer.
Er man derimod på de enkelte varer, så skifter den først til mobilvisning ved en sidebrede på ca. 770 pixel.
Dvs. at har man f. eks. en device med en horisontal opløsning på 940 pixel, så viser den både mobil og desktop layout afhængigt af hvor i shoppen man befinder sig... super forvirrende og formodentligt en fejl...

Jeg vi foreslå at man sætter skiftet til de 770 pixel uanset hvor man befinder sig i shoppen - det vil efter min mening give god mening, da de fleste tablets så vi se desktop versionen og ikke mobilversionen.

Om alle omstændigheder bør skiftet ske ved samme sidebrede for at undgå denne her "hybrid" visning.

1 Svar

Hej Helge :)

Jeg beklager det sene svar. Jeg må indrømme, at du har fået mig på udebane i forhold til de her visninger. Jeg har derfor brugt lidt tid på at sætte mig i hele sagen.

Helt overordnet set, så tilpasser vi mobilversioner efter, hvor stor en skærm du arbejder på. Det lader du selv har fundet frem til dette, men det er bare for at få den del på plads. Derfor vil tablets som iPad med al sandsynlighed vise hele webversionen, da vi altid vil gå efter den, hvis der er plads på skærmen. Hvis ikke der er plads til en visning, så skifter den til mobilversionen. Dette er helt bevidst, da skiftede systemer og nye produkter gør, at det er meget svært hele tiden at holde en mobilversion opdateret til en bestemt enhed. Hvis ikke vi gjorde det, så skulle vi tilpasse alle visninger til alle enheder fx. hver gang der kommer en iPhone, IPad, eller lignende fra andre selskaber. Derfor kigger vi på størrelsen af skærmen og herfra bliver der estimeret en optimal visning. Det er derfor forskellige enheder med forskellige størrelser kan optræde forskelligt.

I forhold til pixels og om den skifter mellem mobilversion og webversion, så har jeg ikke kunne finde frem til, hvornår dette skel findes. Det er rigtig man kan sidde på desktop og køre sit website i forskellige opløsninger og versioner. Her kan man fremprovokere lidt skiftende visninger, men udover det, så har jeg ikke kunne genskabe dette ud fra en arbejdsgang, der ville være naturlig på desktop eller på tablets.

Kan du prøve at uddybe lidt nærmere, hvor du arbejder og klikker på for at fremprovokere et skift mellem mobilversion og webversion?

Jeg modtager meget gerne en video med specifikationer på opsætningen og størrelsen på enheden, når dette sker. Den del vil jeg nemlig gerne undersøge lidt nærmere, da det lyder som en fejl i mine ører :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hvis jeg vælger desktop visning på min mobil, viser den stadig mobil version, med den alt for lille menu.
Hej Zaf,

I forhold til visningen, så sker det på baggrund af, hvor stor skærmen er.

Hvis du er på en Smart phone, så vil det være mobilvisning. En tablet kan være så stor, at den tager desktopversionen, men kan også være mobilvisningen.
Derfor vil visningen altid falde tilbage på størrelsen af skærmen.

Rigtig god dag :)