Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Bruger med begrænset adgang har ikke mulighed for at få hjem fanen

+1
Jeg har en medarbejder der kun skal have adgang til projektmodulet men han skal også gerne have overblikket over udestående fakturaer, som man får på forsiden "hjem". Det skulle være hans startside, så hver gang han går ind, kan han se hvilke kunder han lige skal rykke.

Det kan jeg ikke tilvælge nu.
i Forslag » Andet af (160 points)

3 Svar

Det har også undret (og irriteret) mig – det ville også være mægtigt nyttigt at sælgere som f.eks. kun har en basisfane med alle salgsværktøjerne, at de også havde hjem fanen, så de havde et hurtigt overblik over hvem af vores kunder der ikke lige kan finde ud af at betale til tiden (specielt fordi man jo ikke bliver advaret om forfalden saldo når man opretter nye ordre)…

Således vil jeg godt tilslutte mig "Mig's" ønsket om at kunne til vælge hjem fanen for alle brugertyper.

Forslag af (3.4k points)
Hej Mig og Helge :)

Jeg kan godt forstå jeres undren i forhold til dette. Jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke har en god forklaring på, hvorfor det er er sådan. Derfor vil jeg prøve at gå videre med det og høre om der er en speciel grund til dette og hvis der ikke er det, så vil jeg høre om det er noget vi kan lave :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej igen :)

Så har jeg fået vendt den med vores udviklere. I forhold til at give adgang til hjemfanen, så er det selvfølgelig ikke umuligt, men der er nogle ting, som man skal tage med i overvejelserne. Det er noget rent teknisk fra vores side, men lige præcis adgange skulle ikke være så nemme at arbejde med.

Vi fik dog en god snak omkring, hvad det er i ønsker at se. Ud fra det jeg kan se på jeres beskrivelse og ud fra de informationer vi giver på hjemfanen, så ønsker i dette for at kunne vise jeres sælgere, hvilke kunder, der ikke har betalt deres faktura.

Dette kan i allerede nu klare på en anden måde.

Vi har opdelt vores adgange i tre overordnet muligheder. Faner, basic eller begge.

I kan altså på denne måde give adgange til hele faner (salg, regnskab, rapporter, projekt mm), eller til enkelte menuer. I kan så ydemere lave en kombination af disse to.

Her er mit forslag til jer at give jeres sælger adgang til fx. projektfanen og så den rapport, der hedder debitorsaldoliste. Her kan de trække en rapport, der viser, hvilke kunder og hvilke faktura de skal være opmærksomme på. Hvis i ikke ønsker de skal have adgang til hele rapport-fanen, så kan i via disse overordnet adgange vælge den, der hedder alle. Her sætter i under adgang et flueben til projekt og under basic giver i adgang til den/de specifikke rapport(er) i ønsker at brugeren skal have adgang til. På denne måde vil i kunne se de relevante informationer, som i finder på hjemfanen.

Sig endelig til, hvis det ikke giver mening, men dette vil ud fra min vurdering kunne løse jeres udfordring :)

Jeg vil som udgangspunkt derfor afvise at arbejde videre med at udbygge til hjemfanen, da det er meget ressourcekrævende og en løsning kan findes med den nuværende funktionalitet.

I skal dog have tak for at komme med inputs herinde på vores forum. Jeg håber denne løsning kan hjælpe jer videre. Hvis ikke dette er noget i kan arbejde med, så må i meget gerne beskrive, hvad der gør at dette ikke går godt :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper,

Du skal som sædvanligt ha’et oprigtigt tak for dine grundige og uddybende svar. Men desværre er svaret her, som så ofte før, at det af en eller anden uransalig årsag er forbundet med store tekniske udfordringer at implementerer…

Man bliver helt ærlig lidt bekymret over at i øjensynligt står på et så skrøbeligt teknisk fundament, hvor selv simple ting bliver mere eller mindre umulige pga. af tekniske udfordringer.
 
I øvrigt kan man vist allerede tilgå de ønskede oplysninger fra forsiden af IOS app’en – men af uransaglige årsager er det teknisk ikke lige muligt på den primære platform.

Noget andet er så de mange workarounds – som selvfølgeligt er værdsat… men fordi mange af de fremlagte forslag jo udspringer af ønsket om hurtigere og mere intuitiv adgang til data og funktioner, så bliver de mange bøvlede workarounds meget ofte en rød klud, mere end en brugbar løsning.

I det konkrete tilfælde var det jo netop for at synliggøre dårlige betalere uden proaktivt at skulle trække rapporter…
Hej Helge og tak for de rosende ord. Det er meget værdsat.

Jeg kan godt forstå din tanke omkring, at det kan undre dig nogle ting kan være svære at ændre og for at helt ærlig, så undrer det også mig fra tid til anden. Jeg kender dog ikke kodningen og opbygning bag systemet godt nok til at sætte spørgsmål til vores udviklere. Her er de langt bedre end mig og derfor stoler jeg på deres ord.
Hermed ikke sagt, at jeg tror de tager fejl. Det gør jeg på ingen måde, men jeg ikke fortælle, hvilke dele af kodningen, der gør det svært og hvis vi skal være helt ærlige, så er det for langt den største del af os heller ikke relevant i forhold til et svar, da vi alligevel ikke forstår det.
Jeg er klar over du ikke efterspørger en decideret beskrivelse af dette, men det for at klarlægge, hvorfor jeg blot skriver, at det skyldes tekniske udfordringer.
Det skal også siges, at selvom jeg skriver det er tekniske udfordringer, så betyder det ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Når vi snakker software kan stort set alle de spørgsmål og forslag vi får herinde implementeres.
Det er dog altid en vurdering af, hvilke forslag vi kan få mest ud af med færrest ressourcer. Dermed ikke sagt vi ikke vil lægge ressourcer i mere krævende forslag. Nogle forslag er meget specifikke. Andre rammer stort set alle brugere. Det er tit første del jeg kigger på.
Efterfølgende skal jeg så kigge på, hvor meget værdi, der så bliver skabt for de kunder som bliver ramt.
Oven i det skal jeg i sammenarbejde med udviklerne overveje, hvor mange ressourcer vi bruger på det. Kan vi nå at løse tre små på samme tid som et stort. Jamen hvor får brugerene så mest ud af det?
Det er derfor det tit falder tilbage på, at noget er for stort til vi vil kigge på det på nuværende tidspunkt. Det er ikke fordi vi kategorisk ikke vil lave større forslag, men hvis vi kan skabe mere værdi på kortere tid, så går vi efter den løsning.

Jeg håber den lidt kringlede forklaring giver mening. Ellers er du som altid velkommen til at stille spørgsmål.


I forhold til din konkrete udfordring med at sælgerne ikke skal til at trække rapporter for at se disse ting, så kan jeg sagtens forstå hvad du mener. Jeg vil også sige, at jeg er enig i et workaround ikke er en bedre løsning end at funktionen bliver udviklet.
Workarounds er tit min eget personlige bud på, hvordan vi får mest muligt ud af de muligheder, der findes i e-conomic. Jeg vil altid afsøge muligheden for at få en funktion implementeret, men hvis jeg ved dette ikke vil ske, så er workaround altid et forsøg på at hjælpe i det omfang jeg nu kan, men jeg erkender, at det i rigtig mange tilfælde vil være den næstbedste løsning på problemet.

Hilsen Jesper Mieritz :)