I e-conomic har vi en standard-skabelonsamling med indbetalingskort til type 71. Skabelonen er klar til brug og er helt som den skal være ? uden nogen form for tilretning.
Når man selv vil trykke sine indbetalingskort, så skal disse (altså det trykte indbetalingskort) ? ligesom hvis de blev trykt på et professionelt trykkeri ? godkendes af PBS/banken.
Da ?trykgrundlaget? er som det skal være i en e-conomic standard-skabelonsamling med indbetalingskort, kan årsagen alene være ?trykkeriet,? altså Adobe Reader og din printer. Som regel er det printeren, der er problemet, idet de mest almindelige printere ikke kan skrive til kant.
Hvis din printer kan skrive til kant, og hvis du ikke har ændret i din Adobe Reader, så kan du også lave et print direkte fra PDF?en dannet fra e-conomic, der både kan blive godkendt af PBS/banken og som vil kunne anvendes ved indbetaling i banker og på posthuse.
Så skal du alene huske at printe på papir af godkendt beskaffenhed og vægt og præpareret til afrivning af indbetalingskortet.
Vi kan ikke ? som en bruger foreslår ovenfor ? anbefale at man sender indbetalingskort ud, der ikke er godkendt af banken, idet dette ikke blot kan medføre at indbetaleren afvises i banken eller på posthuset, men også kan medføre opkrævning af et betydeligt gebyr.
Hvis man ikke kan få sit indbetalingskort godkendt, vil vi i stedet anbefale at man blot printer OCR-linien på sin faktura, således at oplysningerne fremgår til brug ved betaling via netbank. Hvis man visuelt gerne vil have indbetalingskortet med, kan man på indbetalingskortet tilføje teksten ?Må ikke anvendes på posthuset.?
Endelig skal man være opmærksom på, at det selvfølgelig er en dårlig idé at sende fakturaer med indbetalingskort ud som PDF pr. e-mail, hvor den enkelte modtager derved skal trykke sig eget indbetalingskort, medmindre ovennævnte retningslinjer er overholdt.
Svend Christiansen
Online regnskabsprogram
e-conomic support - Din vej til vores support
e-copedia - Opslagsværk om e-conomic
e-conomic blog - Hold dig opdateret