Hej Adrian og tak for de rosende ord
Først og fremmest, så vil jeg sige tak for, at du ville give dig tid at komme med forbedringsforslag, så vi hele tiden kan prøve at ramme et program, der bedst muligt opfylder jeres behov.
Jeg svarer bare på dine punkter herunder i rækkefølge:
1.Stabilitet
I forhold til stabilitet, så er vi klar over, at der kan være problemer, specielt ved store søgninger og sorteringer. Som du selv skriver, så skulle det meget gerne være blevet bedre og vi er i gang med at gøre det endnu bedre. Uden jeg er den helt store tekniker, så ved jeg vi er i gang med at overgå til Microsoft azure og derved ændre i den måde data bliver hevet frem i systemet. Det er en ret stor proces, som strækker sig over en længere periode, men når vi er helt i mål, så skulle de ting du beskriver blive bedre.
2. Bankafstemning
Jeg vil mene du allerede i dag kan klare dette. Vi har lavet muligheden for at udtrække bankafstemningen i et vindue for sig selv.
Du kan her på billedet se, hvor du gør det:
Ville det kunne løse dit problem?
3. Rapporter
Det er en spændende tanke du kommer med her, og jeg kan godt se ideen i det. Jeg vil prøve at gå videre med ideen og snakke med vores udviklere omkring det.
Jeg vender tilbage her på indlægget når jeg ved mere.
3.1 Arkiv
I forhold til arkivet, så er jeg ikke helt med. Man kan jo vælge at begrænse sin søgning, så den ikke viser så mange poster. Du har nemlig helt ret i, at det godt kan tage lidt tid.
Kan jeg lokke dig til at uddybe, hvad du mener med en arkivfolder?
Så er jeg helt sikker på, hvad du mener.
4. Indbakke/ubehandlede
Vores nye indbakke laver et kald hver 30 sekund for at hente de her bilag ind, så du behøver ikke længere sidde og overføre manuelt.
Der kan godt gå længere end 30 sekunder, hvis den ikke er kommet frem endnu, men som udgangspunkt henter systemet bilag ind hvert 30 sekund.
Det tænker jeg løser dit problem, ellers må du rette mig.
5. Posteringer
Jeg vil give dit helt ret i, at det kunne være smart at flytte sine posteringer.
Jeg ved vi før har snakket om dette herinde, men jeg vil prøve at genbesøge problemstillingen. Jeg skal altså lige lave lidt arbejde internt, og så giver jeg en melding på denne forespørgsel. Det giver nemlig rigtig god mening.
I mellem tiden kan du slette dem enkeltvis, eller lave en export/import af posteringer, hvis det drejer sig om en større mængde. Så slipper du for at oprette det hele igen.
6. Note (bilag)
Det du beskriver her kan jeg ikke nikke genkende til. Hvis jeg prøver, så tager den udelukkende navnet på filen. Hvis navnet på filen indeholder .pdf, så bliver det tager med, ellers burde den ikke.
Hvis du oplever andet, kan jeg så ikke lokke dig til at sende et video eller billede med det til Info@e-conomic.dk att. Jesper Mieritz, så vil jeg prøve at kigge på det.
7. Bilag
Du har ret i, at det ikke lige umiddelbart er til at rykke rundt på rækkefølge. Du kan dog godt klare den uden, at skulle scanne ind igen.
Du kan vælge at merge eller udskille bilag, hvis der er flere sider i et indscanning bilag. Det er så rækkefølge på, hvordan du merger dem, der afgør, hvilken rækkefølge de bliver vist.
Jeg håber det er en løsning du kan bruge.
Jeg vil ikke gøre mere ved din forespørgsel, da jeg allerede nu kan sige, at den ikke vil prioriteret. Den vil bare lande i en bunke, som der ikke bliver kigget på før om lang tid. Derfor vil jeg hellere være ærlig at sige, at denne del ikke bliver udbedret. Derfor håber jeg du kan bruge tricket med at udskille og samle dem igen.
Jeg håber alle mine svar giver mening, og du er frisk på at komme med svar på de punkter jeg mangler lidt.
Jeg ser frem til at høre fra dig