Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Alvorlige usability issues

0
Hej,

Jeg vil foreslå at I får rettet et par ret alvorlige problemer med "usability" som jeg også tidligere har påpeget pr. email og telefon.

Når man tilføjer linier til en ordre, sker der et "AJAX" server opslag imens man indtaster varenummeret, hvilket kan risikere at overskrive det varenummer som brugeren faktisk indtaster. Dette er en af de klassiske usability problemer, som bare ikke må forekomme i moderne systemer.

Hvis jeg f.eks. skal indtaste varenummeret "1235" så kan det ske at serveren spørges efter jeg har indtastet "12" og kommer tilbage med forslaget "1234" som overskrives i feltet. Altså har jeg skrevet "1235" men alligevel bliver varen "1234". Dette er et problem for brugeren der er lidt uopmærksom, eller er lidt hurtig. Man skal dermed gen-læse ALT man har indtastet for at være sikker på at e-conomic ikke har overskrevet det med noget andet. Især ved f.eks. rutine-indtastning af en ordre med 100 linier, kan dette være et problem. Dette problem er nemt at løse (overskriv aldrig en værdi, som har ændret sig siden der blev sendt en forespørgsel til serveren).

Det samme forekommer i Superkladden for f.eks. bilagsnummer, dato, beløb, osv. Dog I en anden udgave hvor der typisk overskrives med "default" værdien. Når jeg benytter Superkladden kan det ske at jeg skal indtaste beløb, dato og bilagsnummer helt op til 3-4 gange, for den samme linie, før det "hænger fast". Jeg har tidligere sendt videoer til jer der viser problemet. Utroligt frustrerende, især set i lyset af at copy/paste heller ikke virker i Superkladden, så man kan ikke copy/paste et beløb ind f.eks.

Begge dele opleves på Chrome på Mac, som jeg bruger normalt. Jeg har også set samme issues i Firefox og Safari. Jeg har ikke testet med windows.

Jeg er softwareudvikler, og står som tidligere tilbudt, gerne til rådighed for at afdække disse problemer yderligere, såfremt I ønsker at løse dem.

Hvis det var min vurdering, skulle denne type fejl prioriteres klart højere, end nogen som helst andre nye funktioner eller tiltag.
i Forslag » Andet af (1.1k points)

1 Svar

Hej og tak for dit engagement i forhold til e-conomic.

Du skriver at du allerede tidligere har sendt en masse information ind til os. Jeg vil dog høre om du er frisk på at sende en video med problemet til info@e-conomic.dk - att. Jesper, så skal jeg nok prøve at grave ned i det. Jeg har nemlig lige testet hos mig selv og der kan jeg ikke genskabe problemet, så det ville være perfekt, hvis jeg kunne se, hvordan det virker hos dig.

Jeg håber du er frisk på at sende mailen. Det kan hjælpe os til at finde den bedste løsning.

Jeg ser frem til at høre fra dig smiley

 


Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej. Angående problemerne i Superkladden har jeg tidligere fremsendt videoer, og haft telefonsamtaler med jer osv. Jeg har desværre ikke videoerne længere, men I har dem vel i et sagssystem eller sådan noget?

Ang. problemet ved oprettelse af ordrer sker det kun engang imellem, især når internet-forbindelsen er belastet. Det er ret svært at lave en video af, men jeg skal prøve at have det i baghovedet, næste gang jeg ser det.

I begge tilfælde er det forholdsvist nemt at rette: Overskriv aldrig et felt med data som kan være ældre/ringere end det aktuelt indtastede.
Det lykkedes hurtigere end jeg havde forventet: https://dl.dropboxusercontent.com/u/1319475/e-conomic_order_usability.mov

Prøv at steppe igennem "frame by frame". Jeg taster k544 og det laves om til k5401.
Hej igen :) Mange tak for den hurtigere opfølgning. Jeg kan godt se, hvad du mener og det er noget vi skal have kigget på. Jeg vender tilbage på dette indlæg når jeg ved mere :)
Hej igen :)

Jeg kommer lige og følger lidt op her. Vi har fået vores udviklere til at tage et kig på det.
Jeg vil understrege, at det ikke betyder noget er løst endnu.

I mellemtiden kan du bruge den funktion, som er under salg -> opsætning -> 'tryk enter i varenumre for at gemme tilbuds-/ordre-/fakturalinjer' -> sæt et flueben.

På den måde vil systemet ikke foreslå varenumre længere. Dette kræver dog, at du kan taste og huske fakturanummeret hver gang.

Så har jeg to ting mere i forhold til vores arbejde herinde. Kunne jeg lokke dig til at give adgang til vores tech support? Du gør det ved at klikke på det orange tandhjul -> alle indstillinger -> administratorer (ude til venstre) -> og så søger du efter 348336 (ude til højre) -> tryk på manden med fluebenet.

På den måde kan vi komme med ind og arbejde med det du siger.
Sidste ting jeg har for denne er i forhold til linket. Det er ikke længere muligt at se video. Kan jeg få dig til at gøre den offentlig igen?

Jeg håber det hele giver mening og du er frisk på at give os adgang :)
Tak for opfølgning. VI har dog brug for "completion".

348336 "Techincal Support" er allerede administrator i forvejen (fra sidste gang, I guess).

Jeg havde slettet videoen for at spare plads. Den kan hentes her: https://u1319475.dl.dropboxusercontent.com/u/1319475/e-conomic_order_usability.mov

Vil I gemme den hos jer, så jeg kan slette den senere?

Som nævnt tidligere vil jeg gerne hjælpe med at løse problemerne, hvis jeg kan. I siger bare til.

(Jeg har f.eks. tidligere idag bemærket at det var nødvendigt at indtaste beløbet i en linie i Superkladden 4 gange. Det er frustrerende. Især når copy/paste heller ikke virker i Superkladden).
Hej igen qabi :)

Jeg skriver bare lige for at give dig en opdatering herinde fra. Pt. er status, at den røget videre til vores teknik. De har været i stand til at reproducere det samme som dig. Sagen er oprettet under EC-11839.

Jeg sætter derfor dit indlæg som i gang :)
Det lyder godt. Vi glæder os til forbedringen :)
Hej Qabi :)

Jeg prøver at følge op på nogle af de lidt ældre sager vi har herinde på vores forum.
Efter det jeg kan se, så har vores teknik kigget på det, men jeg kan ikke helt få bekræftet om vi er kommet helt i mål.

Derfor vil jeg høre om du stadig oplever disse problemer? :)
Ja, oplevelsen er umiddelbart uændret. Copy/paste virker ikke i Superkladden, og indtastede data overskrives med default data ganske ofte. Af samme årsag kan vi ikke benytte superkladden.
Det lyder mystisk. Jeg tager fat i teknikken igen.
Så er jeg tilbage!
Så har jeg fået bekræftet fra vores teknik at problemet er løst. Løsningen bliver rullet ud i dag eller i morgen. Hvis du efter weekenden stadig oplever problemer med dette, så må du endelig sige til. Ellers vil jeg bekræfte sagen som løst. Jeg beklager de problemer det har givet dig.

Rigtig god dag :)