Hej. Jeg er begyndt at bruge eksportering af bankfil fra e-conomic til banken, og det er også smart, men jeg mangler at kunne skrive noget i e-conomic, som så står som "Tekst til egen kontoudskrift" eller "Egen husketekst" i banken. Jeg bruger disse tekster, når jeg bogfører betalingerne. Hvis det nu er faktura 127 fra JB Kloak, at jeg betaler, så skriver jeg 127 JB Kloak i banken, så det er den tekst, der står på posteringen, når jeg skal bogføre. Men det skal jeg lige nu selv manuelt ind og skrive, når jeg importerer betalinger via bankfil fra e-conomic, og det er meget irriterende. For så skal jeg hoppe frem og tilbage mellem e-conomic og banken for at få de fakturanumre, jeg skal ha' skrevet på betalingerne. Når man bogfører en kreditorfaktura og samtidig laver den til en betaling, så ville det være smart, at feltet "Tekst" også blev overført til banken - eller at der var et nyt felt, man kunne skrive i, og som blev overført.