Informizely customer feedback surveys

Se de seneste forbedringer

Automatisk bogføring af FI-adviseringer (girokort-betalinger) via BankConnect-importen

+7

Hej E-conomic :-)

2 år efter at jeg første gang hørte om muligheden for BankConnect, er vi nu kørende med den første kunde, som er koblet på BankConnect via E-conomic. Det ser godt ud, og det vil spare meget tid fremadrettet for eco-kunderne :-)

Hvis I nu vil lave det rigtigt smart, så tager I skridtet videre og gør sådan, at man kan vælge en postering (eller flere posteringer) af typen girokort og så trykke på Overfør-knappen og så håndterer den nye AutoForslag girokort-betalingerne efter samme princip, som når man manuelt kører sin FI-adviserings-fil ud fra netbanken og importerer den ind i E-conomic.

Eller - endnu bedre - skaber en ny knap a la "Girokort matching", som leder alle posteringerne igennem og finder alle girokort-betalinger og kører dem ind efter nævnte princip - uden at man skal trykke på en masse (som man skal via Overfør -> AutoForslag).

Se det vil være smart :-) Noget som I har planer om at udbygge?

På den måde behøver vi nemlig ikke længere at skulle forbi netbanken, når vi skal køre girokort-betalingerne ind. Eller, som nogle eco-kunder desværre stadig gør, har en bogholder til at sidde og bogføre dem ind manuelt ud fra et kontoudskrift med risiko for at taste forkert.

Dette er hovedindlæg for følgende indlæg:

22853

23786

Med venlig hilsen

Jens Kirk

Webkonsulenterne

Web: www.webkonsulenter.dk

Email: jens@webkonsulenter.dk

Telefon: 54625421 (tast 4 for Jens)

CVR nr: 29351236

i Forslag » Andet af (8.1k points)
status opdateret af 🔒
Dette ville være en vigtig ting for os, som også er ved at implementere BankConnect nu!

Hej,

Løsningen er nu implementeret. Jeg har skrevet et svar i tråden, hvor jeg kort forklarer, hvad i kan forvente.

God dag smiley

5 Svar

Hej Jens,

Helt enig - jeg er netop lige i sidste uge kommet på bank connect-  det spiller

Vi kører en enkeltstående bankkonto til BC - og der er kun FIK indbetalinger vi modtager på den konto, så ja det kunne være smart at automatisere det endnu mere.

Det som jeg synes går mig på - er at det ikke er inkl. dagens posteringer som kommer ind, men kun frem til d. 20.06.2016 og ikke 21.06.2016 - så mit bogholderi er altid bagud en dag.

Det kunne være fedt det blev ændret.
Forslag af (2.3k points)

Hej,

Løsningen er nu implementeret. Jeg har skrevet et svar i tråden, hvor jeg kort forklarer, hvad i kan forvente.

God dag smiley

Hej Jens Kirk,

Vil det sige at e-conomic er mere end 2 år bagud? Kan man som e-conomic kunde ikke komme på BankConnect, men må ud at investere i 3. parts apps/integrationer?

Mvh Anders
Forslag af (930 points)
Hej Anders :-)

BankConnect integrationen er lanceret nu til E-conomic. Det er blot fordi jeg som 3. partsudvikler første gang hørte om BankConnect for 2 år siden og har glædet mig lige siden på vores kunders vegne :-)

Hej,

Løsningen er nu implementeret. Jeg har skrevet et svar i tråden, hvor jeg kort forklarer, hvad i kan forvente.

God dag smiley

Hej Jens
Tusinde tak for, at du har delt dit forslag her på vores forum :)

Det er en fornøjelse, at høre du har fået kunderne på bank connect som vi også har haft løbende dialog om over mail.
Som vi også har snakket om synes jeg det er et godt forslag og jeg kan sagtens høre det er noget som i kan bruge.

Det skal siges som jeg ved i også er opmærksomme på, er der ligger utroligt mange fremtidige muligheder inde i bank connect som virkelig skal skabe værdi for rigtig mange kunder.

Jeg må derfor også erkende, at selve udbygningen af en specifik girokort overførsel og udligning via bank connect lægger længere ud i fremtiden før vi kommer til, at kigge på det.
Der er andre områder i bank connect delen som vi har valgt, at fokusere på så derfor ligger det ikke på roadmap men er ikke afvisende på længere sigt.

Et område som vi nok kommer til, at kigge på inden er f.eks. det som Kasper nævner. Som det er idag så bliver der overført posteringer via bankconnect til e-conomic hver nat og morgen som er gårsdagens posteringer.

Der bliver ikke (live) overført dagens posteringer, det er dog selvfølgelig muligt, at lave en manuel overførsel fra banken via bank connect også derefter ved, at gå ind i bank afstemning og trykke på "importer direkte"

@Anders som Jens også nævner for dig så er vores bank connect integration åben i systemet og ligger som en del af professional abonnementet og kan tilkøbes til small business for 79 kr. om måneden ex moms.

Det er tillægsmodulet auto bank som giver dig vores "auto forslag" i bankafstemningen samt mulighed for, at benytte dig af bank connect hvor du automatisk hver morgen får overført gårsdagensposteringer fra banken.

Det kræver også,at funktionen tilkøbes hos din bank og der er forskellige priser og aftale i forhold til hvilken bank det er.

Tusinde tak for jeres engagement her på vores forum smiley

Med venlig hilsen

Andreas Polk

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre?  - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere

e-conomic support -  Din vej til vores support

e-copedia - Opslagsværk om e-conomic

e-conomic blog - Hold dig opdateret

Forslag af (39.3k points)
Hej Andreas :-)

Noget nyt om muligheden for at bogføre girokort-betalinger automatisk (eller semi-automatisk) via AutoBank (BankConnect)?
Hej Jens

Der ligger forsat en del længere ud i fremtiden - der ligger som jeg du er enige i rigtig mange fede muligheder i bank connect.
Der er derfor en række ting vi finder interessante og der er girokort-betalinger via BankConnect ikke lige det næste på tegne brættet.

Så det er et forslag på den lange bane - ikke i 2017 som det ser ud nu.

Det betyder også, at jeg fjerner tagget som "overvejes" fordi det ikke skal skabe forvirring - jeg har dog noteret indlægget ned når det kommer op igen.

Med venlig hilsen
Andreas :-)
Hej Andreas

Med lancering af SmartInbox giver det ikke længere mening, at man stadig skal køre girokort-betalingerne (FI-adviseringer) ind fra netbanken.

Det kunne SmartInbox + AutoBank stå for med lethed.

Girokort-informationerne er jo allerede kørt ind i E-conomic via AutoBank, så det er bare at gøre brug af girokort-matching teknologien, som I også allerede har fra det gamle FI-adviserings-import-system.
Hej Jens :)

Jeg tillader mig at svare for Andreas, da han desværre ikke længere er ansat her hos e-conomic.

Som jeg læser din kommentar, så har du en halv løsning, men du mangler det sidste fra vores side, hvis det skal lykkedes. Er det rigtigt forstået?
Hvis det er rigtigt, kan jeg så få dig til at uddybe, hvordan vi skal bruge vores Fi-adviserings-import-system i den forbindelse? :)
Hej Jesper :-)

Jeres AutoBank (BankConnect) kører automatisk bankposteringerne (og alle andre bevægelser, herunder girokort-betalingerne) ind fra netbanken og lægger dem ind i E-conomic.

Ergo - med BankConnect / AutoBank kørende - ved E-conomic allerede hvad som er kommet ind af girokort-betalinger, men jeres AutoBank matcher ikke girokort-betalingerne op med fakturaerne.

Det gør jeres gamle girokort-importer omvendt, men den accepterer kun en TXT fil (og taler ikke sammen med AutoBank). Men hvorfor give den en TXT fil, når nu informationerne allerede er kørt ind i e-conomic via AutoBank / BankConnect og ligger på et sølvfald der - lige til at matche fakturaerne op med.

Så I har jo allerede teknologierne liggende. AutoBank har girokort-betalingerne, som strømmer ind løbende. Og jeres gamle FI-adviserings-importer (som kræver en TXT fil), ved hvordan den skal matche op med de betalte fakturaer.

Jeg kan ikke se, hvorfor girokort-registrerings-delen ikke er blevet en del af AutoBank allerede. Specielt efter, at I har lanceret SmartInbox og gør så meget i, at E-conomic skal fremstå som et system, som sparer en masse manuelt arbejde :-)

Jeg er selv 3. parts programmør til e-conomic og ser en stor styrkelse af jeres automatik ved at girokort-betalingerne registreres mere eller mindre automatisk. De indlysende match kan håndteres automatisk og der hvor der er betalt lidt forkert, kan de falde ud til manuel håndtering (matching af et menneske) med et forslag fra E-conomic's side.
Hej Jens :)

Bare lige så jeg har forstået det rigtigt.
Du vil gerne have, at vi via BankConnect er i stand til at kunne læse faktura ud fra OCR-linjen?
Det er nemlig sådan det fungerer ved importen af FI-adviseringen i dag.
Det kunne være noget med at trække OCR linjen med i BankConnect, og den vej gennem kunne aflæse fakturanummeret, så autoforslag også kan finde den pågældende faktura og derved spare tid på alle indbetalinger, der kommer via OCR.

Har jeg forstået det korrekt?
Hej Jesper :-)

Ja, det er korrekt - og mit forslag til jer er at tage skridtet videre:

Ja, Autoforslag kan matche fakturaerne op med OCR-værdierne, men Autoforslag bygger på manuel godkendelse samt at man kører alle posteringer ind - med mindre man bruger tid på at fiske girokort-betalingerne ud.

Jeg kan mere anbefale jer, at skabe en girokort-matchings-mulighed, som bypasser Autoforslag og blot trækker på værdierne fra AutoBank (BankConnect) og går direkte efter en automatisk matching af de girkort-betalingerne som er 100% korrekte. Så kan Autoforslag tage sig af det, hvor folk har betalt lidt forkert.

Der er ingen grund til, at noget falder ud til manuel matching, hvis det kan matches automatisk. Og det er der vi skal have ifølge jeres nye branding om, hvor nemt det bliver med SmartInbox.

I har allerede OCR-værdierne fra girokort-indbetalinger via AutoBank og I har også allerede OCR-værdier i fakturaerne i E-conomic (fordi de er sendt herfra), så nu handler det bare om at koble begge sammen og skabe mere automatik.

Alle E-conomic ejere vil sikkert uden at tøve sige ja tak til automatisk matching af girokort-betalinger som er 100% korrekt. Det vil spare meget dagligt arbejde i bogholderierne :-)
Hej igen :)

Mange tak for de gode forklaringer af, hvad du ønsker.
Jeg kan sagtens følge dig i din tankegang og jeg vil derfor prøve at arbejde videre med det.

Jeg vil lige starte med at sige, at de folk jeg skal snakke med det om er så heldige at have ferie, så der går lige et par uger inden vi rigtig kan tage fat i det, men til den tid vil jeg helt sikkert prøve at se om vi ikke kan gøre noget her :)

Endnu en gang tak!
Mange tak :-)

Blot lige huske på, at det ikke er "mit ønske", men vores kunders ønsker, som vi hører igen og igen, at girokort-delen bliver lige så smart og automatiseret som AutoBank/SmartInbox.
Hej Jens og andre der følger med her :)

Jeg har arbejdet lidt med sagen. Bare for at være helt på bølgelængde, så vil jeg præsentere, hvordan vores tanker er for dette.
Det er nemlig blevet accepteret, at vi gerne vil kigge på dette.

Som det er nu, så kommer betalingerne ind til autobank, og de indeholder OCR informationen. Vi bruger dem bare ikke.
Derfor vil vi arbejde hen mod en løsning, hvor at vi aktivt vil bruge dette til at matche op mod en faktura og på den måde kunne aflæse transaktionen korrekt.

Der er ikke lagt en konkret plan for dette, men det er helt sikkert noget vi vil arbejde med. Det giver så meget mening at få det lavet.

Jeg vil sætte forslaget som planlagt. Når der sker noget mere konkret, så skal jeg nok opdatere dig :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz
Forslag af 🔒 (102k points)
Super godt :-)

Jo mere mulighed for automatik jo bedre :-)
Hej e-conomic

Hvad er status på dette projekt ?
Hej og tak for du spørger :)

Sagen har været lidt mere kompleks end vi først antog.

Jeg ville meget gerne have, at vi kunne afløfte værdier i OCR-linje for både en almindelig indbetaling og en opkrævning via PBS. På den måde kunne vi gøre det mere effektivt og nemmere at arbejde med e-conomic.

Det er ikke sikker alle bruger PBS, men det ville helt sikkert øge værdien, hvis det også virkede.

Efter en lang undersøgelse har jeg fundet ud af, at det ikke vil kunne fungere med PBS på grund af nogle tekniske detaljer, som jeg nok skal spare dig for, men i bund og grund handler det om, at filen fra PBS ikke har den rigtige reference til e-conomic.

Når det er sagt, så vil en klassisk indbetaling godt kunne afløftes. Vi er ikke ikke kommet nærmere en løsning, da vi har afventet en totalløsning, som så ikke ville kunne fungere alligevel. Det er stadig planen, at kunne afløfte OCR-værdier direkte, men vi er stadig ikke klar med en løsning endnu.

Hej,

Løsningen er nu implementeret. Jeg har skrevet et svar i tråden, hvor jeg kort forklarer, hvad i kan forvente.

God dag smiley

Hej til alle, der følger med her.

På baggrund af den store efterspørgsel vi har haft på muligheden for at 'fange' FI-informationer i AutoBank, så har har vi nu udviklet på denne del.

Det vil fungerer på den måde, at en FI-linjen vil blive taget ind som en regel, når der kigges efter forslag til indbetalingen. Der bliver kigget efter bogførte salgsfaktura og kundenumre. Hvis en af de to kan findes, så vil der udlignes herefter.

Jeg tror og håber på, at det er noget, der kan gøre jeres hverdag og arbejde med bankposteringer hurtigere og nemmere.

Rigtig god dag smiley

Med venlig hilsen Jesper Mieritz
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper,

Så hvad er det helt præcist i har ændret? for det har den jo kunne hele tiden med FI?

Og det med datoerne er vel ikke løst på baggrund af hvad du skriver?
Hej Kasper,

I forhold til datoen, er det så i forhold til, at vi henter bankposteringer ind dagen efter de er oprettet i banken?

I forhold til FI, så har vi ikke kunne fange dem rigtig, medmindre de stod korrekt i tekstfeltet. Det vi nu kan er at læse tallinjen rigtigt og fange informationerne fra banken selvom de ikke er vist i tekstfeltet :)

Rigtig god weekend.
Ok - så i løser det ene problem.

Men hvad med samme dags overførsler..

og hvad er horisonten for at udlæse betalinger via bank connect?

Samme dags overførsler er ikke noget vi har kig på lige nu og her.

Betalinger er lidt en større sag. Det er noget vi har kigget på og forsøgt os på længe, men det blev afbrudt af nogle tekniske udfordringer.
Det er dog noget vi helt sikkert kommer til at lave. Hvordan kommer til at virke er ikke helt bestemt endnu, men der er et større projekt i gang i hele Visma omkring dette og vi afventer lige nu, hvad der kommer ud af det, da det kan være vi skal bruge en del af de outputs de kommer med smiley

Hej Jesper

Vi har Nordea med konto kik og jeres direkte import funktion fungerer som den skal. MEN de FI indbetalinger vi får har fx teksten 'Indbetalingskort, debitornr. 427302'. Dette er dog ikke nok til at jeres auto-forslag funktion virker. Retter jeg manuelt teksten til at have foranstående 0'er, ja så virker det. Altså 'Indbetalingskort, debitornr. Indbetalingskort, debitornr. 000000000424002'. Det er ikke nemt at få Nordea til at ændre deres systemer. Men kunne e-conomic ikke se bort fra foranstående 0'erne som jo bare er en placeholder. For lige pt virker auto forslag faktisk ikke specielt automatisk med Nordea og e-conomic - og det vil vi jo gerne have :)

Mvh Anders
Hej Anders,

Det virker lidt spøjst. Jeg skal lige have tjekket det ordentligt gennem, men så vidt jeg ved, så fjerner vi 0'erne i den data vi skal bruge, da det er tallet til sidst, som henviser til et fakturanummer, vi skal bruge. Har du et eksempel, hvor dette sker? Så vil jeg meget gerne hoppe med ind på din aftale og teste det lidt frem og tilbage.
Jeg har en postering hvor den finder kunden, men kun connecter til den rette faktura når der indtastes de foranstående 0'er. Indbetalingen d. 27/09-19 med teksten 'Indbetalingskort, debitornr. 431007' gør netop det jeg har beskrevet.

Jeg har givet dig adgang til vores aftale 199680.

Ring endelig til mig hvis nødvendigt.

Hej igen,

Jeg beklager det sene svar. Jeg har været inde og undersøge det og jeg kan sagtens se din pointe. Lige umiddelbart kan jeg ikke se, hvordan systemet finder frem til det resultat, som bliver vist og derfor er jeg nødt til at grave lidt mere i det.

Jeg skriver bare lige for at gøre dig opmærksom op, at jeg er på sagen smiley

Hej igen!

Jeg har fundet ud af, hvordan det hele hænger sammen nu. Udfordringen i dit tilfælde er, at du hverken modtager et rent fakturanummer, kundenummer, eller FI nummer.

Hvis du modtager et rent faktura eller kundenummer, så vil vi i langt de fleste tilfælde kunne fange indbetalingen via det. Alternativ, hvis vi har et FI-nummer med det rigtige antal cifre, så vil det også kunne lade sig gøre.

Din udfordring er, at du modtager et fakturanummer, som er 4310. På FI linjen er der altid kontrolcifre til sidst, som er 07 her. Det bliver derfor til 431007.

Normalt ville vi fjerne kontrolcifre for at kunne aflæse. Problemet er her, at vi ikke bare kan lave en regel, der fjerner de sidste to cifre medmindre vi ved, at det er et FI nummer. Vi ved kun det er et FI nummer på baggrund af antallet af cifre. Derfor fjerner vi i dette tilfælde ikke kontrolcifre, hvilket i bund og grund er udfordringen, da hele tallet (431007) vil blive betragtet som enten kunde- eller fakturanummer - og det er jo ikke helt rigtig, da 07 skal fjernes.

Derfor falder tallet helt udenfor de parameter vi normalt anvender til at fange, hvilken kunde og faktura, der er tale om.

Vi kan heller ikke lave en regel, der konsekvent fjerner de to sidste tal i alle linjer, da mange har andre informationer end en FI linjen. Lad et faktisk fakturanummer være et godt eksempel. Der vil 4310 blive til 43 også er vi på den her i stedet.

Jeg håber min forklaring har givet dig et indblik i, hvad problemet er også hvorfor det ikke bare lige kan rettes.

Rigtig god dag smiley

Hej Jesper

Fin forklaring, men jeres system gør det jo rigtigt når man indtaster 9 nul-taller før cifret 431007. Så kan den fint finde ud af auto-forslag og finde den rigtige faktura. Så jeg forstår stadig ikke hvorfor systemet ikke kan finde det når nul-tallerne ikke er der, men fint kan når de er der. Kan systemet ikke bare se bort fra de manglende nul taller? For det gør den i hvert fald ikke. Vil gerne skærmdele med dig hvis jeg ikke forklarer mig godt nok :)

Udfordringen består i, at vi kun fjerner dem, når vi føler os sikre på, at det er en FI-linje. Det føler vi os kun sikre nok på, når cifre stemmer overens med hinanden. I teorien kunne det tal du får være alt muligt. Derfor fanger vores regel om at fjerne de to sidste cifre ikke, at det er FI-linje. Problemet består i, at en FI-linje ofte indeholder en masse 0'er. Det kan vi godt se bort fra. Vi kan også godt se bort de sidste to kontrolcifre, men kun når vi ved, at det er kontrolcifre.

En kombination af et fakturanummer, der ikke indeholder 0'er, men samtidigt indeholder kontrolcifre gør, at det regelsæt vi benytter ikke kan finde ud af, hvad der står.

Ved at udbygge med flere regler vil vores sikkerhed i forhold til, hvad vi rent faktisk tror der står falde. Det bliver et mindre kvalificeret gæt, hvis man fjerner de to sidste tal. I teorien skal vi så tjekke alle tal og efter det lige fjerne to sidste cifre og så igen gætte på om de resterende tal kan være et kunde- eller fakturanummer. Når vi kommer derud, så vil vi højst sandsynligt fange flere kombinationer men sikkerheden i det forslag vi kommer med, vil omvendt falde.

Derfor har vi bygget en ekstra regel ind her.
Hvis du kan få teksten uden kontrolcifre, eller med 0'er, så vil det virke. Den del med nullerne har du allerede styr på, men jeg forvirringen opstår omkring de to sidste tal, som ikke har betydning for hvem kunden er, men udelukkende fungerer som indikation af om det er kunde- eller fakturanummer og så en validering af om FI linjen er korrekt smiley

Jeg forstår omkring sikkerheden i at gætte rigtigt. Men du snakker om at fjerne kontrolcifre. Det er ikke nødvendigt. Det er kun nul tallene som ikke er i linjen og derved kun dem som der skal ses bort fra. Og på et FI kort er de foranstående nuller der jo KUN for at skabe et tal der altid er ens i længden. Så de er allerede placeholdere. Så jeg kan ikke se hvordan sikkerheden i gættene bliver dårligere ved at prøve med sammen tal, men uden at se på 0'erne. Noget jeg ikke fanger her?

Hej igen,

Det kan være jeg forklarer det på en lidt kringlet måde.

Jeg har et eksempel på opbygningen af en FI linje her:

Kortart og FI kreditor nummer er ikke relevant for dig, så hold det ude af det.

Det du skal have fokus på er, at det som er markeret med lilla er faktura- eller kundenummer og det er det tal vi skal vi bruge for at finde fakturaen. I dit tilfælde 4310. Så er der en bilagstype, som er 0. Det vil sige, at det er et fakturanummer. Sidst med ikke mindst er der et kontrolciffer, eller checkciffer, som er det kaldt her.

Det er de to tal, der i dine linjer gør, at vi ikke fange fakturanummeret. Hvis ikke vi har det rigtige antal cifre i teksten, så kigger vi efter kunde-eller fakturanummer, hvilket det jo ikke er, når der er to ekstra tal.
Hvis det rigtige antal cifre er der, så ved vi, at vi skal fjerne de to sidste tal for de er med hver gang.

Derfor virker det ikke, når de sidste cifre er med.