Hej Lasse
Jeg har for flere år siden - både på forum og i nærkontakt med Camilla - påpeget det samme problem, som Mogens tager op her.
Derfor støtter jeg selvfølgelig 100% op om hans forslag.
Jeg skal her forklare, hvorfor jeg mener, at en overskrivning er på rette plads.
Jeg analyserer nu problemet.
Når jeg har en "stak" leverandørfakturaer, anvender jeg en kassekladde designet til opgaven. Det vil sige, at de fire felter, der skal udfyldes med data optræder først i posteringslinjen.
Der indtastes en dato, et fakturanummer og leverandørnummer. Leverandørnummeret svarer tilbage med navn, evt finanskontonr og momskode for modposten samt evt en forud valgt tekst entydig for netop denne leverandør. Nu er det muligt at tjekke, om den rigtige leverandør er valgt. Herefter kan beløbet indtastes.
Det synes at være klart, at ingen - absolut ingen - fortsætter med at taste i tekstfeltet, hvis leverandøren er forkert.
Er leverandøren forkert, skal man finde en ny.
Der kan være to årsager til, at man finder en forkert leverandør. Har man flere leverandører med et næsten enslydende leverandørnummer eller
næsten enslydende navne, kan autoudførelsen med et forkert tastetryk gøre, at der vælges forkert. En anden årsag kan være, at fakturaen allerede er bogført.
Det sker ofte nu om dage, da vi i dag bogfører efter "fotokopier" (pdf-filer) enten fra en dropbox eller ubehandlede i indscanningsmodulet.
Når en ny leverandør vælges, så mener du, at den forkerte finanskonto samt den forkerte tekst, nok skal bruges igen. Husk, hvis man har tjekket rigtigheden af den først valgte leverandør, så er intet endnu manuelt udfyldt.
Er fakturaen bogført i forvejen, skal teksten slet ikke bruges.
Derfor virker det fuldstændig omsonst, at den forud valgte finanskonto og autotekst ikke bliver rettet til ved valg af ny leverandør.
Det kan resultere i, at fakturaen bliver bogført på en forkert finanskonto og måske med forkert momskode. En fejl, det tager tid at rette.
Har man som administrator mange kunder, kan det være svært at huske, hvilke konti leverandørernes fakturaer skal bogføres på, og så skal man alligevel til at lede.
Løsningen er at afslutte indtastningsvinduet og starte forfra og dermed få den korrekte finanskonto og autotekst. Har man været flittig,
og ligger der mange posteringer i kladden, tager det tid at lukke ned og op igen.
Sidste år havde min lille bogføringsvirksomhed et kæmpe underskud, fordi min Audi R8 Spyder blev bogført som toiletpapir, da leverandørerne
boede ved siden af hinanden og havde næsten identisk leverandørnummer. Til gengæld fik jeg en masse moms tilbage.
Det giver overhovedet ingen mening, at bibeholde forkerte data i felterne. Ryd op efter dig!!!!!
Med venlig hilsen
Finn
e-consultic.dk