Det er simpelthen elendigt.
Forstørrelsen ender øverst i vinduet, uanset hvor bilaget ligger i rækkefølgen. Hvem f….. tænker på det, og så med f.eks. 30 bilag i mappen, rul op, rul ned, klik til højre og venstre osv .
Indscannede bilag lander i tilfældig rækkefølge.
Fuldstændig åndssvag tilgang til tilknytning af bilag. Der slås op i alle bilagene for det aktuelle regnskabsår. F.eks. 20.000 poster, det er da noget, der vil noget.
Kravl nu ned fra træerne, gå på jorden og føl, hvordan det gungrer. Og ansæt nogle erfarne mennesker, der ved, hvad det drejer sig om.
Jeg har tidligere klaget over, at man med e-conomic kan klikke sig ihjel. Og jeg har desværre fortsat ret. Det er ikke os kunder, I gør grin med – Nej, det er Jer selv.
Mage til elendig løsning, skal man lede længe efter som erfaren bruger.
Har lige prøvet at udskille et bilag og forsøgt at vedhæfte et andet til en bogført postering. Mage til forvirret og uprofessionelt systemarbejde skal man lede længe efter.
Skulle vedhæfte til en postering i 2015. Opslag i 3.334 posteringer, som jeg forsøgte at sortere i beløbsorden. Men AK. Så løber vi ind i det gamle problem med, at der kun vises 1.000 poster ad gangen. Dvs. vil jeg bruge den "genvej", skal jeg lave op til 4 opslag. Absurd.
Så forsøgte jeg den tidligere metode med at forstørre bilaget, så man har en chance for at læse teksten; men når man forlader forstørrelsen, kan man ikke se, hvilket bilag, man var i gang med. Hvad gør man så. Så fyrer man e-conomic og finder en leverandør, der har kunden og ikke sig selv i fokus.
Det er fuldstændig håbløst. Der er en bruger, der tidligere har kaldt e-conomic for en børnehave, men jeg vil gå endnu et skridt tilbage i udviklingen.
Jeg kom for et stykke tid siden med som "prøvebruger" på dette nye system. Jeg testede ca. 15 min. og bad om omgående at blive taget af testen. Forfærdelig oplevelse.
Nu har man så implementeret det for ALLE.
Men jeg vil herved anmode om, at man kan vælge nyt eller gammelt.
Og så implementerer man endda på en fredag, hvor der ikke er mandskab til at rette/fjerne denne umulighed.
Hej igen.
Så har jeg prøvet at flytte bilag til toppen af Ubehandlede for at have let adgang til bilagene, når jeg vil bogføre dem i en kladde. Men flytningen af bilagene VIRKER IKKE. Jo, det virker på den måde, at det aktuelle bilag kommer frem i toppen, men så er det bilag, der før var øverst, forsvundet i mængden. Intelligent.
Er der en ansvarlig på arbejde, eller skal vi virkelig vente til mandag morgen på anstændige arbejdsforhold.
Og husk: Der er snart momsafregning, så det haster.
Endnu en gang:
Nu vises bilaget i et modalvindue, så man har ikke engang mulighed for at vise en faktura, der skal bogføres i lagermodulet.
Så har jeg anskaffet mig endnu en work-around til e-conomic. En "printer", der kan vise bilaget - hvad bliver mon det næste?
Så er det blevet søndag. Jeg havde lagt e-conomic fra mig pga. implementeringen af det "nye" indscanningsmodul, men har lige konstateret, at det er fjernet igen. HURRA.
Nu venter jeg spændt på, om der kommer en dialog mellem "Eksperterne" og de praktiske grise.
God søndag.
Søndag fortsat:
Hvad er nu det. Jeg arbejder som administrator for flere e-conomic kunder og har lige besøgt en anden af disse. Her er jeg fortsat på det nye og fatale indscanningsmodul. Må jeg herved bede om at blive koblet af "det nye" på alle mine kunder.
Og endnu en test af det nye og intelligente:
Kopierede mit øverste bilag, og hvor endte kopien: Som nummer 12 af ialt 23 bilag. Hvad/hvor er logikken?
Næste test: Jeg flyttede derefter det kopierede bilag til toppen. Det resulterede i, at det "originale" bilag nu ikke blev nr. 2 i rækkefølgen, men nummer 12.
Så blev jeg ved og kopierede kopien; og hvor endte den nye kopi: Som nummer 3. "Smart", men ubrugeligt.
Og i det nye system har man ikke mulighed for at fortryde en redigering ved blot at lukke vinduet.
Skal jeg blive ved, eller er mine indvendinger gode nok?
Hvorfor ikke fortsætte:
Vedhæfter det øverste bilag til en postering og går videre til bilag nr. 3 og vil vælge Regnskabsåret 2015, men hov, hvor åbner oversigten over regnskabsårene sig: Naturligvis helt oppe i toppen af vinduet. Så må man jo rulle op i toppen, vælge 2015 og rulle ned igen og indtaste bilagsnummer.
Næste bilag: Vælg rubrikken med Regnskabsår øverst i billedet, rul ned igen og indtast bilagsnummer.
Nu er jeg efterhånden kommet til bilag nr. 14, Vælg rubrikken Regnskabsår, rul op i toppen, find/vælg året, rul ned igen osv.
Men hov, efter at have angivet data for vedhæftning af flere bilag trykkede jeg på udfør. Og hvad skete der, kun et af de markerede bilag blev vedhæftet. Flere beviser/argumenter for et elendigt stykke arbejde?
Ja, hvorfor ikke. Når man efterfølgende vil bogføre med udgangspunkt i de indscannede bilag, så er bilagsrækkefølgen og udseendet pludselig som i den gamle version. Dvs. nyindscannede bilag lægges (Heldigvis) i bunden af Ubehandlede.
Vi I have mere?
Har modtaget 3 indscannede bilag, der skal kombineres.(Sammenhæftes). De 3 bilag landede forskellige steder i Ubehandlede. Nå, men det er jo nemt. Send dem alle 3 i toppen og sammenkæd. Næh, det går jo ikke.Som tidligere beskrevet. Hvad kan man så gøre. Joh, man finder det nederste af de relevante bilag og sender det 1 trin op ad gangen. Efter flere klik ender man lige under et af de 2 andre bilag. Sammenkæd. Fortsæt nu med de 2 sammenkædede bilag til du rammer det sidste. Så er sammenkædningen gennemført. Men hov, du kan ikke komme helt op til det øverste bilag. Så forsvinder det igen i dybet. Mystikt. Men der er fortsat råd: Lad de 2 ønskede bilag nærme sig hinanden ved at flytte et af dem et trin ad gangen op/ned, så lykkes det endeligt. Bravo. Elegant og et tidsrøveri, der vil noget.
Se, det er bl.a. det roderi, mine kunder betaler e-conomic mange penge for.
Nu har jeg så brugt nogle (Mange) timer på at lave et arbejde, der normalt tælles i minutter. Hvor skal jeg sende regningen hen? E-conomic, mine kunder eller skal jeg bare smile og være glad for at kunne samarbejde med en så uprofessionel leverandør?