fortsætter dette mystiske selskab med at sælge og promovere produktet, så man da kan være helt sikker på at man aldrig får styr på driften. Næh, nye kunder skal selvfølgelig lokkes til med 33% rabat alt imens eksisterende brugere plages af massive driftsproblemer.
På intet tidspunkt de seneste 3-4 måneder (eller er det længere?) har e-conomic fungeret tilnærmelsesvist på en måde som jeg vil kalde tilfredsstillende. Jævnlige crashes, ubegribelig langsommelighed og her til morgen er det slet ikke muligt at logge ind !
E-conomic's ledelse er åbenbart blottet for ansvarlighed og ude af stand til at forstå at det program de udbyder - desværre - er blevet en vigtig del af folks arbejdsdag. Jeg kan absolut ikke anbefale programmet, og håber virkelig at nye potentielle kunder tænker sig om en ekstra gang inden de springer på den synkende skude (til skade både for dem selv og os der dagligt plages af det). E-conomic har tydeligt demonstreret en fuldstændig manglende evne og vilje til at bringe systemet tilbage i stabil drift, og jeg tvivler efterhånden på om det nogensinde vil komme til at ske.
Der er brug for at e-conomic går sammen med et firma som har know-how til at genetablere stabil drift. I evner det simpelthen ikke selv. Og alt imens så LUK 100% for ny kundetilgang.