Hej Hlundahl
Mange tak for dit indlæg .
Du har ret i, at tekstfeltet ’øvrig reference’ som du kender det fra fakturalayoutet, ikke er tilgængeligt i rykkermodulet. Feltet ’øvrig reference’ kan på dine fakturaer tilføjes inde på de enkelte fakturaer. Som rykkermodulet er tiltænkt nu, kan der automatisk oprettes flere rykkere af gangen, og dette valg af en hurtig og effektiv rykkerkørsel betyder derfor, at der ikke umiddelbart er denne mulighed for en individuel tekst på de enkelte rykkere.
Dette effektive flow i rykkermodulet er ikke noget vi ønsker at ændre på, da mange af vores kunder anvender det sådan. På baggrund af det er et dynamisk felt med ’øvrig reference’, som er individuel fra rykker til rykker, desværre ikke noget vi vil implementere.
Jeg er dog meget interesseret i at høre, hvad du har tænkt, at dette felt skal anvendes til. Ønsker du, at dine rykkere skal have en ’øvrig reference’, så er det muligt at opsætte. I rykkermodulet har du nemlig et tekstfelt, der kan benyttes hvor du ønsker. Dette tekstfelt er det, der er under tekst, når du er ved at oprette dine rykkere. Denne tekst er som standard placeret inde på siden af din rykker. Vil du i stedet have denne tekst under de dynamiske felter med fakturanr., dato, kundenr., side, deres ref. og vores ref., så er det muligt at ændre i ’Design og layout’. Denne tekst du har til rådighed, har et dynamiskfelt der hedder [Tekst], og det kan flyttes. Du kan derfor på rykkerlayoutet sagtens skrive ’øvrig reference’ og sætte : [Tekst], så der på dine rykkere vil stå ’øvrig reference’ og så den tekst du skriver under rykkerkørslen. Du må endelig sige til, hvis jeg skal uddybe hvordan dette gøres. Hvis denne ’øvrige reference’ skal være forskellig fra rykker til rykker, så skal du bare være opmærksom på, at det effektive flow i rykkermodulet ikke kan anvendes, så du må oprette rykkerne individuelt med den nye ’øvrige reference’ hver gang.
Du må meget gerne sige til, hvis du havde tiltænkt den ’øvrig reference’ som et ekstra tekstfelt under ’tekst’ i rykkerkørslen. Altså hvis det var tænkt som et ekstra tekstfelt, der kan påføres alle dine rykkere samtidig med det tekstfelt der allerede er tilgængeligt.
I så fald vil jeg gerne være opmærksom på dette forslag, hvis vi får en øget efterspørgsel.
På nuværende tidspunkt har jeg ikke hørt andre med dette ønske om endnu et tekstfelt til ’øvrig reference’, og vil derfor desværre ikke tage dette forslag med videre i denne omgang.
Du skal endnu engang have mange tak for dit forslag, og jeg håber, at min alternative løsning kan hjælpe dig, hvis du ønsker en ’øvrige reference’ på dine rykkere .