forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Problemer med indlæsning af 602 fil fra nets

+1
Hej Camilla

Som talt om via telefon har vi problemer når vi indlæser 602 fil fra nets.

Vi har idag et setup hvor vi lader nets opkræve abonnementer for os (via fil sendt fra economics) Samtidig skriver vi selv fakturaer ud med FIK koder fra systemet.

Den 602 fil der kommer retur fra nets - indeholder begge typer betaling, Altså både dem nets har opkrævet - og dem som vi har sendt girokort ud på.

Alle indbetalinger der er foretaget på opkrævninger fra nets - virker perfekt - da adviseringen indeholder debitornummer.

Alle de indbetalinger der er foretaget via girokort vi selv har sendt ud - fejler - da de ikke indeholder debitornummer men fakturanummer..

 

Jeg håber meget at economic udviklingsafdeling får kigget på dette - da det i mine øjne ikke giver mening at girokort economics selv laver - ikke kan indlæses.

Hvis det er umuligt at udvikle modulet således den automatisk kan indlæse adviseringer med fakturanummer - kunne man måske forbedre visningen af disse "fejlede" så man nemmere manuelt kan afstemme dem senere.

 

Jeg kan se på forum at andre også har lignende problem..
spurgt 15 Jul, 2014 i Forslag » Import og eksport af data af bennyn (190 points)
status opdateret 13 Aug, 2014 af Camilla Jesswein

5 Svar

Hej Benny

Mange tak for dit indlæg og for snakken på telefonen smiley
Jeg vil give dig helt ret i, at når du udlæser filen fra e-conomic med de tilhørende oplysninger, så skal det også være muligt, at kunne indlæse filen igen i e-conomic, når indbetalingerne kommer og de skal registreres i systemet.

Jeg vil tage dit forslag med videre til overvejelse og det vil herefter blive vurderet. 

Du skal have tak for dit forslag og fordi du gør os opmærksomme på dette smiley


Med venlig hilsen

Camilla Jesswein

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 15 Jul, 2014 Forslag af Camilla Jesswein (29,860 points)
Hej Benny

Jeg vil meget gerne om du kunne sende mig en fil til mig hvor du oplever ovenstående så jeg kan give dette videre til vores teknikere.

Du må meget gerne sende den til info@e-conomic.dk, hvor du i emnefeltet angiver - "efter aftale med Camilla J forum"

Med venlig hilsen

Camilla Jesswein

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 2 Feb, 2015 Forslag af Camilla Jesswein (29,860 points)
Hej Benny :)

Jeg kan forstå du over flere omgange har prøvet at italesætte denne problemstilling.

Jeg beklager, at der ikke er kommet et svar herinde på vores forum, men jeg har først lige fået kendskab til indlægget. Derfor vil jeg prøve at bringe problemstillingen op for vores udviklere igen.

Jeg kan ikke love dig, hvordan resultatet bliver, men jeg lover dig, at jeg vil prøve at snakke om sagen.

Jeg skal nok opdatere dig efter vores månedlige omkring udvikling :)

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Har du et godt tip du vil dele med andre e-conomic brugere?
- Hop herind og del det!
besvaret 16 Nov, 2017 Forslag af Jesper Mieritz (50,860 points)

Hej Benny :)

Jeg har fået vendt sagen med vores udviklere. Du har helt ret i, hvad du skriver og det er rigtig irriterende, at man ikke kan importere en fælles fil.

Det er dog sådan, at vi vil gå i en anden retning  med den måde man håndterer indbetalinger via PBS.

Det er nemlig sådan, at vi har fået bankintegrationer til de danske banker, hvor alle disse indbetalinger kan komme direkte ind i e-conomic, så man helt slipper for de her filer, der skal eksporteres og importeres.

Lige nu mangler vi funktion til at aflæse OCR linjen, men når denne komme, så vil det fungere på den måde, at alle transaktioner fra banken kommer direkte ind i e-conomic med OCR linjen. OCR linjen kan bruges til at matche op med fakturanummer og derved også faktura og kunde i e-conomic.

Man kan så med et enkelt tryk få alle dine fordelt ud, så de flot skal bogføres.

Det var en lidt overordnet forklaring. Du kan læse mere omkring det her.

Fordi vi arbejder hen mod denne løsning, så vil jeg afvise dit forslag om at kunne importere filen i et hug. Ikke fordi det et dårligt forslag. Det giver super god mening. Jeg vil bare vurdere, at den anden løsning er fremtiden og derfor også den vej vi skal gå.

Glædelig jul :)


Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Har du et godt tip du vil dele med andre e-conomic brugere?
- Hop herind og del det!
besvaret 22 Dec, 2017 Forslag af Jesper Mieritz (50,860 points)
Hej igen Benny :)

Som aftalt over telefon, så vil jeg give dig opdatering på, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan.

Jeg har snakket lidt frem og tilbage med nets. Det er sådan, at det sagtens kan lade sig gøre at bruge den model jeg henviser til med autobank.

Det skal dog sige, at det ikke kan lade sig gøre i den standardopsætning vi har af vores PBS-filer.

Vi sender på nuværende tidspunkt ikke fakturanummer med til PBS og derfor kan de af gode grunde ikke henvise til dette fakturanummer.

Det betyder, at PBS danner deres eget fakturanummer og det så nu ikke længere er muligt at have denne reference til det oprindelige, hvilket er uheldigt i og med, at det var dette nummer vores autoforslag skulle opfange. Hvis vi får dannet det korrekte fakturanummer og giver det med til PBS samtidigt med, at vi får udbygget vores autobank til at kunne læse OCR-linjen, vil vi være i mål med den ønskede løsning. Det er dog ikke punkt vi er nået til endnu, men det vil kunne lade sig gøre på denne måde :)

Jeg ved ikke, hvad nets/pbs har forklaret dig, men det er sådan det hænger sammen.

Jeg vil fortsat arbejde videre med en løsning herinde fra :)

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Har du et godt tip du vil dele med andre e-conomic brugere?
- Hop herind og del det!
besvaret 14 Feb Forslag af Jesper Mieritz (50,860 points)
Hej Jesper

Det er ikke korrekt at I ikke sender Fakturanummeret med til PBS - det gør i faktisk... Fakturanummeret indgår i FI koden som I sender til PBS / NETS
Det er til dels korrekt. Hvis man via 'ekstra linjer' - indsætter sit fakturanummer, så er det muligt at få det med i filen. Hvis ikke, så danner vi det ikke.

Det er lige præcis her problemet opstår. Vi giver ikke en OCR linje,som PBS kan arbejde ud fra og derfor danner de deres egen.

Jeg er ikke kommet til bund i, hvordan det vil optræde, hvis man bruger disse ekstra linjer i forhold til, hvordan PBS vil opfange dette. Grunden til jeg ikke er gået ned af den vej i første omgang skyldes, at jeg mener at kunne huske, at disse linjer koster ekstra hos PBS og jeg ville finde en løsning,som påfører vores brugere mindst mulige omkostninger, når de skal arbejde videre fra vores system.

Så for at følge op. Vi giver ikke en OCR linje med. Hvis jeg er helt gal på den her, så må du meget gerne uddybe, da der er noget jeg helt grundlæggende, som jeg er gået skævt af :)
Hej Jesper

I sender netop OCR data med til nets

Kan jeg sende dig et klip så du kan se det ??
Det lyder spændende. Du må meget gerne sende det på mail: info@e-conomic.dk - att. Jesper Mieritz :)
Hej Benny og tak for dialogen via mail.

For at alle kan følge med i, hvad der sker med sagen, så er vi fortsat på et sted, hvor sagen skal undersøges ydeligere.
Vi ikke sender denne information med, når der opkræves via PBS.

Du har fuldstændig ret i, at OCR er med, hvis man sender et indbetalingskort direkte til kunden, som de betaler på.
Denne OCR fanger PBS også, men opkrævningen er reelt set ikke sket gemmen dem. Det er dog information PBS hiver i banken og ikke fra vores fil, da PBS aldrig har modtaget den.

Jeg vil fortsat arbejde videre med en løsningen, men jeg er glad for vi lige fik opklaret de misforståelser af, hvad vi hver i sær mente med det vi beskrev :)
Hej Jesper,

Er der noget nyt vedr. denne problemstilling efter at i har samlet Abonnement og PBS modulet?
Eller står vi stadig i den situation hvor vi stadigvæk ikke kan udligne vores manuelle FI-indebetalinger, som går uden om PBS?
Hej og tak for spørgsmålet :)

Der er ikke på nuværende tidspunkt noget nyt. Jeg arbejder stadig på sagen, men jeg må også indrømme, at det bliver et lidt langstrukket projekt jeg kører sideløbende med andre lidt mindre sager. Derfor kan jeg ikke sige noget om, hvordan det ender, men jeg vil stille og roligt prøve at kigge på, hvad vi kan gøre, da der er flere ting i hele flowet, som skal passe sammen :)
Hej igen til jer begge :)

En lille opdatering herfra.

Som jeg ser det er der tre løsninger på problemet.

Jeg har haft en god snak med Benny omkring, hvad der kan gøres som tingene er i dag og hvordan en evt. løsning kan se ud.

1. Den første mulighed er, at vores importfunktion udbygges til at kunne aflæse både fakturanummer og kundenummer. Der kan være få komplikationer ved dette, men ikke noget mærkbart.

2. Der bruges to forskellige FI-kreditornumre med to forskellige adviseringer i banken, hvilket gør, at 602 filen ikke længere vil blande de to numre sammen. Det vil allerede fungere i dag.

3. En forbedring af hele flowet, som i sidste ende vil ende med, at 602-bliver overflødig. Det er det flow jeg her beskrevet højere oppe i tråden

Jeg snakkede med Benny om, hvorvidt dette flow overhovedet er mulighed grundet tekniske udfordringer.

Jeg har haft snakket lidt på kryds og tværs med forskellige personer. Indtil videre har jeg ikke stødt på en udfordring, som vil gøre, at dette ikke er muligt.

Til Benny:

Det er muligt at dele sine transaktioner op per linje og ikke en samlet indbetaling fra BS i banken. Det er dog en opsætning i banken, der skal laves. Her kan man vælge, hvordan det skal ind.

Jeg er på nuværende tidspunkt derfor stadig i gang med afdække mulighederne, hvor jeg afventer svar fra BS på en specifik problemstilling, som de ikke kunne svare på uden lige at undersøge tingene.

Det er altså status herinde på nuværende tidspunkt.

Rigtig god weekend.
i gang× 5
løst× 102
besvaret× 220
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.