Hej Jakob.
Det er godt, at du trækker på smilebåndet. Det gør jeg tit, men det sker samtidig med, at tæerne krummer sig, når svarene er lidt langt ude. Mit indlæg skal ses i det perspektiv, at e-conomic gerne vil fremstå som et professionelt firma, der ved noget om eget produkt og dets anvendelse. Derfor skal der være mere vægt og overvejelser i deres svar. Jeg vil gå så langt, at hvis man som B2B udbyder vil supportere sine kunder, så skal udsagnene også være korrekte, ikke kun i forhold til produktet, men også til de omgivende forhold. I dette tilfælde bogføringsloven, momsregler, skat m.m.
I mine øjne vil det være en katastrofe, hvis e-conomic vejleder om f.eks. momsforhold, og det så er forkert. Derfor kom mit lidt barske forslag om en klageinstans.
Vi skal ikke glemme, at e-conomics målgruppe, efter medarbejdernes egne udsagn, er de små og mellemstore virksomheder, som måske ikke har de fornødne ekspertiser til rådighed i dagligdagen, og derfor er særligt sårbare overfor forkert vejledning.
Og i lige netop det relaterede forumindlæg står min argumentation uimodsagt på 8. dag.
Men da e-conomic har følt sig lidt stødt, har jeg meddelt dem, at jeg ikke mere blander mig, men med det forbehold, at uhensigtsmæssigheder altid vil blive oplyst. Og til sidst: Da e-conomic ikke vil videreudvikle lagermodulet, er det et helt naturligt valg fra min side, at jeg ikke mere anbefaler e-conomic, som jeg var særdeles tilfreds med indtil for ca. 2 år siden. Og hvorfor det, for det er ikke alle virksomheder, der har behov for lagerstyring? Nej, men kan de tage et modul af udviklingstapetet, så kan de f.eks. også neddrosle udviklingen af bank, indscanning, abonnement/kontingent osv.