Hej Allan,
At det er uhensigtsmæssigt, at lagerstatus er blevet 'gemt væk' ifm. fakturering, har vi forstået. Ja, det er en tanketorsk af de rigtig dumme; og ja, vi burde have fanget det. Det rettes med vores opdatering i næste uge - faktisk bliver lagerstatus efter min bedste overbevisning nu endnu tydeligere end i det 'gamle' e-conomic. Hér lægger jeg mig fladt ned - længere er den ikke!
Hvad er det for en "faktura statik", du kommer til, når du trykker "Ny faktura" - medmindre, du ser noget andet end jeg, opretter "Ny faktura" da netop en ny faktura?
I forhold til varebeskrivelse på fakturalinjer går jeg ud fra, at du mener, at dette felt som udgangspunkt burde blive sprunget over i TAB-rækkefølgen? Så vidt, jeg husker fra sidst, vi checkede det, er der faktisk rigtig mange, der benytter andre tekster end standard-varenavne - og som derfor ville opleve det som et irritationsmoment at skulle 'tabbe tilbage' til beskrivelsesfeltet. Det kan dog naturligvis sagtens ske, at dette billede har ændret sig i mellemtiden - dét har vi jo heldigvis et ganske betragteligt datagrundlag at validere mod...
Automatisk udligning er berørt i
http://forum.e-conomic.dk/12068/intelligent-autmatisk-udligning - her er jeg sådan set enig med min kollega i, at det potentielt kan gøre mere skade end gavn. Omend man selvfølgelig godt kunne argumentere for en valgfri indstilling i stil med "Når der bogføres indbetalinger, skal der automatisk køres en udligning på alle debitorer og kreditorer, hvis saldo er 0".
Styklister har været vendt mange gange. Det er vores oprigtige indtryk, at hvis det skal være anvendeligt - og således ikke blot føre til, at "man kan da ikke have lager uden styklister" erstattes af "man kan da ikke have styklister uden [indsæt diverse features]" - så bliver det let af et sådant omfang, at det ikke kan bære behovet.
Hvis du ikke kan 'nøjes' med de workarounds, der er - varesamlinger, kreativ brug af lagerreguleringer, samt apps - synes vi derfor, det er mest ærligt at vedstå, at du så vil være bedre tjent med et andet produkt end e-conomic.
Hvad er det helt præcis, du gerne vil kunne søge på, hvor i e-conomic? Jeg ved, at søgemuligheder er blandt de højest prioriterede forbedringsforslag til den kommende tid - men vi vil naturligvis gerne 'angribe' det på en måde, så det skaber mest muligt værdi for flest mulige. Søgning på kunder efter fx telefon-, CVR- og postnumre er fx et temmelig oplagt sted at starte, mens andre felter i andre kartoteker er mindre oplagte (og nej, vi kan desværre ikke bare med et knips gøre det muligt at søge på 'alle felter i alle kartoteker' :-)).
Mvh.