Jeg har en kunde som har valgt, i samarbejde med mig, at bruge e-conomic funktion med overførsel til PBS, for på den måde at gøre faktureringen nemmere. Kunden har valgt at lade PBS udsende fakturaerne for ikke selv at skulle sidde og pakke breve og have udgiften til portoen.
Kunden sender opkrævninger ud 2 gange om året til alle deres brugerne. Mange fakturaer og mange penge til porto.
Desværre fungere det ikke efter hensigten. De fakturaer der bliver sendt ud fra PBS er mildest talt mangle fulde. Der er ingenting på fakturaerne, kun beløbet for hver linie og det samlede beløb. Brugerne kan derfor ikke se hvad og hvor meget de betaler for samt virksomhedskunder ikke kan trække momsen fra. Det udsendte fra PBS kan ikke leve op til faktura kravene iflg. bogføringsloven.
Det viser sig, iflg. jeres support, at den fil man overfører til PBS ikke kan indeholde tekster, stk eller nogen andre oplysninger, for det er det ikke sat op til. Så det eneste denne funktion med PBS filen kun bruges til at registrer ved PBS hvad hver enkelt kunde skylder og PBS kan registrer og videre formidle indbetalingerne. Man skal stadig selv sende fakturaerne ud til kunderne for at de for noget brugbart.
Det er blevet forslået at man kan sende dem ud på mail for at spare portoen, men det er private kunder der er tale om og nogle af dem ejer ikke en e-mail adresse.
Det er ikke noget sted i e-copediaen nævnt at man selv skal sende fakturaer ud, da de ikke er fyldstgørende når PBS sender dem. Det ser derimod ud til at det man kan se på listen på skærmen kommer med over til PBS. Jeg havde regnet med at PBS løsningen ville være rigtig god og en jeg kunne bruge til andre kunder, men som den er nu kan jeg ikke anbefale den, der er for meget arbejde ved det.
Kunne det tænkes at i ville lave den så PBS kan sende fakturaer ud der kan bruges eller i det mindste oplyse om at man selv skal sende fakturaer ud. Det er en smule vildledende som det er nu.