forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

nyt e-conomic

+4
Jeg er helt med på at det er nødvendigt at opdatere og arbejde videre med et system som e-conomic.

Og selvfølgelig vil der altid være en tilvænningsperiode for brugere, men det skulle jo gerne modsvares af en forbedring i det nye.

Mine interne kunder er allerede flyttet til det nye imens de store kunder med projektstyring endnu afventer.

Bilagsindtastning er blevet noget langsommere, så jeg er bange for at systemet ikke er anvendeligt for kunder med mange daglige indtastninger - som mine projektkunder. Ved en fejl blev en ændring i indtastning af timer implementeret i det gamle e-conomic. Ændringen koster 3 ekstra tastetryk pr. linie.

Derudover tog det 14 dage for medarbejdere hos e-conomic at finde ud af internt i huset, hvad og hvorfor ændringen var opstået.

Det fortæller mig noget om, at der ikke er den samme dynamik og samarbejde imellem afdelingerne som da jeg var en begejstret ny bruger og anbefaler af systemet for 8 år siden.

Jeg ved at andre inden for byggebranchen arbejder med at lancere lignende system, og selvom det er et stort arbejde at skifte, kan vi blive tvunget ud i det, hvis e-conomic fremover primært er styret af markedsføringsafdelingen og ikke kan finde produktdesignere, som både er stærke på system og brugerside.

Susanne
spurgt 15 Apr, 2014 i Forslag » e-conomic generelt af Teamresponz ApS (190 points)

1 Svar

Hej Susanne

Tak for dit indlæg og din feedback.

Jeg er enig med dig i at man bliver nødt til at forny sit produkt og specielt også i takt med at ens kunders behov og arbejdsgange ændre sig. For nogen brugere har behovet ikke ændret sig og det har vi også forsøgt at respektere så meget vi kunne, mens vi også stadig har fokus på de nye behov som vi ser opstå.

Dette har også medført at der er kommet en del indlæg her på forummet hvor der vises utilfredshed med det nye e-conomic.

Det er ingen hemmelighed at vi er vokset meget. Det har betydet flere medarbejdere og der bliver naturligt også en større afstand mellem de forskellige afdelinger. Vi har utrolig stor fokus på at kunne bibeholde den tætte tilknytning der har været imellem afdelingerne, fordi vi godt ved at dette er en kæmpe force.

Dette ændrer dog ikke på at man som mere erfaren medarbejder kender nogen i de forskellige afdelinger og derved hvordan man går direkte til kilden i stedet for de mere officielle veje. Dette kommer med erfaring og networking internt i virksomheden.

Men alle indlæg der kommer ind her på forumet vil blive besvaret og de ting der bliver skrevet tages til efterretning. Har man helt konkrette forslag til hvordan det kunne forbedres og det ikke er noget der går i mod den tanke gang som vi har haft med det nye, så vil det selvfølgelig også blive taget op til overvejelse.

Med venlig hilsen

Philip Kofod-Nielsen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 16 Apr, 2014 Forslag af Philip Kofod-Nielsen (17,700 points)
Sikke dog en gang tågesnak fra e-conomic. Når der ansættes flere medarbejdere, ligger der en stor opgave i at have fælles referencerammer og ikke en flok medarbejdere, der mere eller mindre arbejder på egen hånd.
Og lige et spørgsmål: Hvilke tanker og mål ligger der bag det nye e-conomic?
Der må være en strategi, en målgruppe og nogle mål, der følges op på via en aktivitetsplan.
Midt i, at en række erfarne brugere fremfører en del negativ kritik af det nye system, kommer der pludselig meldinger fra e-conomicmedarbejdere om, at der inden længe kommer endnu en ny facilitet, så vi kan undvære musen. Forhåbentlig finder man også ud af, at man lige har glemt at overføre en række glimrende, men selvfølgelige funktioner fra det gamle system. Det være sig kontoopslag, at kunne åbne meget brugte posteringsopslag i separate vinduer m.m. Og der kommer mange flere eksempler, når e-conomic endelig tør tage sig sammen til at flytte de professionelle brugere over på det nye system.
Som jeg ser det, arbejdes der tilsyneladende i flere forskellige retninger i stedet for mod et fælles mål. Det forvirrer os som kunder, men formentlig giver det også en del intern fnidder hos e-conomic.
Blev superkladden nogen sinde en succes, eller udvikles der fortsat på den? Hvis ja til spørgsmål 2, så har vi som brugere en lang og trang vej foran os med det nye e-conomic.
Men mit spørgsmål var: Hvilke tanker og mål ligger der bag det nye e-conomic?
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”