I vores virksomhed har vi afprøvet det nye e-conomic i det smarte design.
Vi gik til opgaven med positiv indstilling, men må sande at vi nu er tilbage på den oprindelige version.
Den primære årsag er, at det grafiske har overvundet det funktionelle på en uheldig måde.
Det er selvfølgelig forståeligt, at man ønsker et opdateret design, blot man husker på at skabe et regnskabsprogram, der er brugervenligt for dem, der anvender systemet 8 t dagligt.
To afgørende faktorer, der efter vores mening, bør ændres:
For det første kniber det, at se de lysegrå tal på den hvide baggrund.
Alfa og omega er at man se tallene i et regnskabsprogram.
Det er endnu engang nemmere at se sort på hvidt.
Udvikleren har (venligt ment) tænkt brochure/reklame og ikke funktionalitet.
Der mangles simpelthen en bedre kontrast for øjet, der ser ind i skærmen hele dagen.
De grå tekster/tal skal gøres sorte på den hvide baggrund.
Helt galt går det, hvor der er gråt tekst på mørkegrå baggrund.
En anden og meget ærgerlig funktion er drop-down menuerne.
De klik der spares andre steder, kommer dobbelt tilbage i drop-down funktionen.
Vedkommede der har programmeret de drop-down menuer, har sandsynligvis ikke siddet dagen lang og tastet ordrer, lavet indkøb, faktureret og bogført.
Det er vi fuldstændig overbeviste om.
Der er alt for mange unødvendige klik.
Det virker så ulogisk, når man konstant skal hen i drop-down menuen og foretage et valg.
Et valg der skal træffes uanset om vi taler ordreindtastning, fakturering eller bogføring m.v.
Modargumentet er bedre overblik, men det argument er vi ikke enige i.
e-conomic ER er, i sin oprindelige struktur, overskueligt, og de daglige ”knapper” man skal anvende skal selvfølgelig være synlige.
Hvis man endelig trumfer beslutningen om drop-down menuerne igennem håber vi, at os der dagligt anvender e-conomic kan sætte et flueben og få knapperne synlige.
Det var ”lidt” ris herfra.
Roserne gives til alt det andet e-conomic står for.