Hej
Du har ret man skal have lagermodulet for at det kan løses - men så kan man til gengæld også
1. Definer "Varerabatgrupper" og tilknyt varer
2. Definer " Rabatgrupper" og tilknyt rabatprocenter
3. Vælg de kunder der skal have rabatten
1. Først defineres nogle produktgrupper eller varerabatgrupper i e-conomic sprog.
Under faneblad "Lager" - menupunkt "Varerabat" - oprettes en varerabatgruppe
Varerabatgruppen er i princippet bare et navn - fx nr. 1 - "Varerabatgruppe 1" eller noget der giver mere mening hos dig (produkgruppe X)
I "Varekartoteket" trykkes på blyanten (rediger) på de varer som skal have samme rabat - altså de varer som har samme produktgruppe. I feltet "Varerabatgruppe" på den enkelte varer vælges fx "1" (Varerabatgruppe 1)
Alle varer i denne varerabatgruppe vil få den samme rabat% - den kan være forskellig fra kunde til kunde men er altså ens for alle varer i gruppen
2. Herefter defineres nogle kundegrupper eller rabatgrupper i e-conomic sprog.
Under faneblad "Faktura" - menupunkt - "Rabatgrupper" oprettes en rabatgruppe
Alle kunder der er i denne gruppe vil få ens rabatter.
Man kunne fx lave en "Rabatgruppe" der hedder nr "1" - "Engros kunder"
Ud for gruppen trykkes nu på forstørrelsesglasset (Tilknyt linjerabatter)
Tryk på "Opret linjerabat" og vælg din produktgruppe/varerabatgruppe
Nu kan du skrive den rabatprocent kunden skal have i feltet "Linjerabat %" fx 20
(og evt minimumsantal for at rabatten udløses - ellers bare lad dette felt være tomt)
Alle kunder der er med i rabatgruppen "Engros kunder" vil dermed få en rabat på 20% på alle de varer der er med i "Varerabatgruppe 1"
3. Til sidst udvælges de kunder der skal have rabat
I debitorkartoteket trykkes på blyanten (Rediger) ud for den/de kunder der skal have rabatten.
I feltet "Rabatgruppe" vælges nu rabatgruppen 1 = "Engros kunder"
Disse kunder vil dermed få den rabat% du har defineret under "Rabatgruppen" og du skal dermed ikke holde øje med særpriser
Håber det giver mening og er det du søger