Informizely customer feedback surveys

Se de seneste forbedringer

Nyt e-conomic: Forslag til forbedringer

+2

Ris og ros til det nye design - det koster klik, men det kan rettes!

Det nye e-conomic (layoutmæssigt) repræsenterer en masse vilje og helt sikkert en masse arbejde fra e-conomic, for at bringe brugerfladen op på et mere tidssvarende niveau.

Med den seneste markedspakke, der gør brug af hele skærmens bredde, begynder det at ligne noget.

Jeg var inde og tale med jer til et kursus for næsten 1 år siden, hvor vi bl.a. talte om modal-popups, og on-the-fly oprettelse af kunder og varer, så man ikke skal forlade en ordre hele tiden, og det har vi fået! Dejligt!

Men... (der er altid et men, ikke?)

Min chef har lært mig om EFU - Egenskaber, Fordele, Udbytte.

Et produkt (eller en opdatering) skal have værdi for kunden.
Hvilke egenskaber giver fordele for kunden, der skaber udbytte for jer og for os?
Klik (museklik) er én af de ting der tæller i min bog.

Overblik er vigtigt. Og det forsøger I at skabe nu.
Men iveren efter simplificering er måske blevet for stor.

ORDRER

Fint med et nyt overblik i ordrer - meget mere fokus på flowet i stedet for blot en masse felter.
Men misbruges modal-popups ikke lidt? Det fører til mange klik.

Nu skal man klikke sig frem til de felter, man vil redigere.
Fint nok at I ikke vil loade en masse unødigt af hensyn til båndbredden, men kunne felterne ikke blot stå "fadet", klar til at man tab'er sig igennem ordrefelterne? Alle ordredetaljer er nu minimum 1 ekstra klik væk, ift. tidligere.

Nu skal man klikke blyant (1), åbne listen over medarbejdere (2), klikke OK (3) for at påsætte en medarbejder.
Og så vises endda kun en talværdi, der repræsenterer et medarbejder-ID, frem for et navn?

Ved oprettelse af ordrelinjer betyder hastighed og flow *alt'.
Jeg er meget ked af, at lagerstatus, de max 4 små felter, også er blevet gemt bag et ekstra faneblad.
Når man opretter en ordrelinje, skal man kunne TAB'e sig gennem det hele, og lagerstatus skal ikke være gemt væk.

(En sidekommentar er, at ventetiden fra et kendt varenr indtastes til felterne fyldes ud virker urimeligt lang i et varekartotek med nogle tusinde varer?)

KUNDER

Behageligt at kundedetaljer kan rettes via et modal-popup, det gør det hurtigere at skifte mellem kunder, man vil rette.

Men I har så valgt at placere faneblade i denne popup. Igen koster det mange klik, blot man vil rette kundens leveringssted. (Hvor on-the-fly oprettelse endnu ikke er mulig. Den blå knap "mangler. Flowet dør.)

Der er da masser af plads vertikals i "Kunde" popup'en, så "Generelt", "Øvrigt", "Levering" behøver ikke blive gemt bag hver sit faneblad. I har jo med den seneste markedspakke anerkendt, at større skærme godt må bruges til noget..

DATADISCIPLIN

Den her er tricky, det ved jeg, - en felttype er ikke sådan til at rette, når vi er i produktion!

Men et felt som "Land" er problematisk som fritekstfelt. Definitionen på et land er rimelig klar, og vi savner at kunne vælge fra en liste - og dermed undgå, at Danmark staves "danmark", "Denmark," "DANMARK" - og giver mange problemer ift. integration, excel/rapport arbejde.

Jeg siger ikke, at land-feltet skal låses til forudindstillede værdier. Men man kan vel i UI-land godt tilbyde en liste over de lande, vi nu engang kender, men stadig frihed til at skrive noget valgfrit. (I gør vist noget lign. i kontaktperson-dropdown'en..)

SPAR KLIK, TID, PENGE?

I anerkender at vi kan bruge brede skærme til noget med den seneste markedspakke. Det er rigtig god stil.
Og jeg forstår behovet for at skabe overblik. Men jeg synes alligevel, at det er overkill at gemme så meget bag "andre muligheder" fanen, for igen koster det klik. Samme sag at faneinddele relativt få felter i kunde-popup'en.

DET BLEV EN LANG SMØRE

- jeg ved det godt.

Utvivlsomt har det krævet meget arbejde at forny e-conomics brugerflade.
Håbet er selvfølgelig, at fornyelsen også har medbragt fleksibilitet til at implempentere åbenlyse effektiviseringer.

I sender det rigtige signal, og I lytter, når I laver on-the-fly oprettelse af f.eks. kunder og varer.
Men det er inkonsistent, når det mangler for kontaktpersoner og leveringssteder. Måske er det på listen, og I så fald er jeg glad :-)

Med venlig hilsen

Joakim Bo Kunkel

i Forslag » Andet af (1.1k points)
status opdateret af 🔒

2 Svar

Hej Joakim

Først og fremmest tusind tak for dit indlæg og din feedback - det er værdsat!

Jeg er ikke helt enig i dit allerførste punkt omkring ekstra klik ved ordreoprettelse. Før skulle du når du skulle ind og hente fx en medarbejder som Vor Ref klikke på blyanten ved referencer, det er det samme i det nye. I det modalvindue man nu får - som tilsvarer det gamle - kan man tabbe sig over til det ønskede felt og trykke "NED", så får man kartoteket op, og kan igen tabbe og bruge piletaster til at finde den ønskede. Alt i alt har man faktisk det samme, blot at man du skal trykke "NED" i stedet for "TAB+ENTER" for at få kartoteket op - så i virkeligheden et tryk på tastaturet sparet (her kan evt. indsættes fanfare) laugh. Tager selvfølgelig forbehold for at jeg har forstået, hvor du er smiley.

Med hensyn til det andet du nævner omkring de her ekstra små faner, der er kommet i nogle modalvinduer, så har det været en helt bevidst beslutning fra vores side, at vi har ville forsimple nogle billeder. Simpelthen lave færre felter, så de kan blive større og mere overskuelige. Der kan jeg ikke anfægte, at det bestemt for nogle vil føles som et tilbageskridt, og jeg vil heller udelukke, at der er nogle steder, hvor vi henad vejen skal genoverveje beslutningerne om, hvad der skal vises, og hvad der skal gemmes væk smiley.

Sløvheden med mange vare har vi registreret, og det er noget vi selvfølgelig arbejder på at forbedre løbende, det virker dog lidt periodisk, og en del af det skulle allerede være løst med det sidste release vi havde.

Omkring kundeoprettelsen er det igen samme issue, som det ovenstående med, at nogle ting er blevet gemt lidt, og jeg kunne skrive det samme igen, men argumentation er den samme. Jeg vil ikke slå fast i sten, at der ikke her også godt kunne ske nogle tilpasninger hen ad vejen, men tvivler på vi kommer tilbage til at ALT står på en og samme oprettelsesside smiley. Dit argument med større skærme handler egentlig mere om opløsning, således bliver vi nødt til at teste vores modalvinduer i 1024/1280 opløsninger, og her kan de ikke rigtig blive så meget større - desværre.

Din idé omkring landefeltet er bestemt fin, jeg ved ikke om det er noget der kunne overvejes, og tænker det måske hører til i et forslag for sig selv, så det ikke drukner i dit udemærkede indlæg? smiley Du kan evt. oprette det, så skal jeg nok sætte det til overvejelse, og så kan vi se, hvad andre siger til det.

Det sidste omkring "Andre muligheder" kan jeg også godt se din pointe i, og der er også visse steder, hvor meget vitale funktioner er kommet ud og har fået plads selv igen, omvendt er det ikke tanken, at vi skal tilbage til hele den linje med tekstlinks i mikrostørrelse vi havde før, da det var til stor irritation for mange. Igen er der altså tale om en afvejning, hvor vi løbende skal prøve at sikre balancen mellem usability og overblik. Generelt er en af tankerne med det nye design, at der skal være meget mindre man skal tage stilling til og kan trykke på, på hver side. Netop for at gøre det mere overskueligt - også for den uerfarne bruger.

Endelig har du fuldstændig ret og jeg er rørende enig, når du påpeger, at der stadig er steder vi skal have implementeret on-the-fly oprettelsen - det gælder som du skriver bl.a. kontaktpersoner og leveringsteder. Det skal nok komme! smiley

Jeg håber min smøre kunne svare og imødekomme det meste af din smiley - ellers er du velkommen til at uddybe eller kommentere. Jeg tager også gerne en snak over telefonen, hvis der er noget du gerne vil have jeg uddyber.

Rigtig god weekend, og endnu en gang tak for dit engagement i vores program! smiley

Med venlig hilsen

Peter Luthman

Online regnskabsprogram

e-conomic support -  Din vej til vores support

e-copedia - Opslagsværk om e-conomic

e-conomic blog - Hold dig opdateret

Forslag af 🔒 (10.3k points)

Hej Peter!

Tak for dit svar - det er værdsat at du vil forholde dig til de problemstillinger, jeg remser op. Vi ønsker jo alle at opnå den optimale arbejdsgang til glæde for kunder og for jer.

1. Det gælder ordren, at man nu skal klikke for at åbne modal-popup'en, og, redigerer man i en debitor, såfremt et felt femmer sig bag en af de 3 faner, koster dette et klik ekstra, før man får mulighed for at klikke (eller TAB'e) sig til det felt, man ønsker at redigere.

Jeg kan se, at man nu har "alignet" felter for "ref" med det grå felt, der viser navnet på den, man har valgt. Så det har I forbedret. Men hvorfor ikke blot vise navnet i det første felt, frem for blot talværdien? I kan evt. vise begge.

Jeg synes til gengæld at opslag i de felter, der tillader det, er en forbedring i det nye e-conomic. Men jeg mener stadig at faneblade tilføjer ekstra klik. Er der ikke plads vertikalt / ønsker I ikke at man behøver at scrolle?

2. Jeg er enig i at I har skabt en masse overblik overordnet set.

Det, der gør rigtig ondt her, er ved oprettelse af en ordrelinje. Når man indtaster varenummeret, udfyldes alle felter automatisk - OK!

Men i gammelt e-conomic var lagerbeholdningen vist umiddelbart her.

Nu er lagerbeholdningen gemt i et faneblad "Lager". Og det er et ekstra klik, der ikke behøves ved oprettelse af ordrelinjer.

Det ser også helt forkert ud at åbne det faneblad, kun for de små 4 felters skyld.

Landefeltet er oplagt som separat ønske. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er nødvendigt at "tvinge" folk over på fast-definerede landenavne, men man kan understøtte det lidt ved at foreslå de lande, vi kender, og dermed nedsætte risikoen for skæve indtastninger.

Jeg er glad for, at du også vil forholde dig til 'Andre muligheder'.

Ønsket er sådan set, at I heller ikke gemmer for meget væk, hvis der er masser af plads i øvrigt. Eksempelvis i lagermodulet under "Forsendelser", hvor det igen bliver tungt med musen, jo flere knapper der gemmes væk. (Det er i forvejen tungt at arbejde med følgesedler/pakkesedler, skulle jeg hilse og sige! :-) )

Det er naturligvis ikke ønsket at gå tilbage til de gamle mikrofelter/knapper samlet på én side. Men flowet skal tænkes godt ind i det, når i 'rangerer' knapperne, men jeg antager at I også måler lidt på det -metrik.

Håber at jeg kunne præcisere det lidt. smiley

Den seneste markedspakke viser, at ændringerne ikke er groet helt fast endnu, og det er gode nyheder når man stadig kan spotte muligheder for forbedring hér og dér.

Hej igen Joakim

Bare for at komme med en opdatering på de konkrete ting du nævnte i det oprindelige indlæg:

1.

Mht. til ordreoprettelse har vi forsøgt at skabe bedre overblik med flere opdateringer af det vi i internt fagsprog kalder vores "Sales-header" - flere ting som var gemt udefra er flyttet lidt rundt, men vi har bevaret vores sub-tabs som du har når du redigerer enten vare eller kunde. Lige nøjagtig lagerstatusen er vi dog stadig igang med at finde ud af om vi ikke kan få ind på den forreste side, da vi er med på, at den selvfølgelig er essentiel for kunder, der bruger vores lagerstyring. Også ventetiden er noget vi har kørt flere opdateringer på, og gerne skulle være klart forbedret.

2.

Mht. til kundeoprettelse så kommer vi ikke tilbage til, at alting ligger i et billede uden sub-tabs. Kundeoprettelse er noget man gør 1 gang for hver kunde og her prioriteres overblik over alle muligheder tilgængelige på én gang. Vi ønsker ganske simpelt ikke at have så mange valgmuligheder synlige på en gang, som det du beskriver vil give. smiley

3.
Felter med Fixed values - som du beskriver med lande - fx. vha. ISO-koder, er heller ikke noget der nødvendigvis ligger lige for - der ligger en hel del problemer omkring sprog og lignende - lige nu prioriterer vi ganske simpelt fleksibilitet over det, at gå med "livrem-og-seler" i forbindelse med Datadiciplin. For at være ekstra fræk kan jeg jo foreslå at I bliver enige om en måde at skrive lande på - Stav dem rigtig og med stort forbogstav - ex Danmark, England & Norge... smiley Spøg til side kan man jo også rimelig simpelt via excel en gang om måneden eller lignende (afhængig af hastigheden på kundeindtag) lave en opdateringskørsel, hvor man hurtigt renser ud og laver rene linjer. Forslaget omkring at vise navnet sammen med nummeret i felter som fx. refencefelterne giver stadig rigtig god mening. Den arbejder jeg på, at vi kan få tid til at kigge på - selvom det er en lille ting, så kan det helt klart forbedre overblikket.

4.

Mht. til "andre muligheder" - her har vi rent faktisk gjort noget, jeg har selv stået for et par møder, hvor vi har forsøgt at gennemgå programmet fra a-z - resultaterne af det første møde er allerede implementeret i programmet. Der er nu en hel del steder, hvor vi har rykket funktioner der var gemt ud igen og evt. har gemt andre, hvis det gav mening. Det arbejde skulle gerne være afsluttet indenfor det næste stykke tid - her har vi altså lyttet og ageret smiley.

Jeg sætter dit forslag som henholdvis implementeres-ikke og gennemført - da en del ikke ligger i pipeline og noget allerede er implementeret eller bliver det i nærmeste fremtid i henhold til ovenstående.

Endnu engang tak fordi I har taget jeg tiden til at komme med konstruktiv feedback - det er værdsat - også selvom det ikke er alt, der bliver implementeret smiley.

Med venlig hilsen

Peter Luthman

Online regnskabsprogram

e-conomic support -  Din vej til vores support

e-copedia - Opslagsværk om e-conomic

e-conomic blog - Hold dig opdateret

Forslag af 🔒 (10.3k points)