I august ændrede I systemet, så man ikke mere kan ændre en varegruppe på en vare, hvor der har været posteringer. Jeg kan ikke finde Jeres info herom, men jeg synes, at ændringen er katastrofal. Det betyder, at har man tildelt en forkert gruppe på en vare, så skal man omdøbe den pågældende vare og oprette en ny med det oprindelige varenummer og den korrekte varegruppe.
Jeg sidder lige nu med en virksomhed, hvor en omlægning af varegrupper er nødvendig for at kunne udtrække nogle fornuftige salgsstatistikker i fremtiden. Dvs. udlæsning af noværende varekartotek, ændre varegrupper heri, omdøbe varerne i e-conomic og derefter indlæse de "nye" varer med korrekte varegrupper.
Det er selvfølgelig muligt, men samtidig ligger der et hav af kundeordrer, som venter på ekspedition, og i disse ordrer er alle varelinjer nu omdøbt til de varenumre, der i fremtiden skal udgå pga. forkerte varegrupper. Dvs. at alle disse ordrer nu skal gennemgås, og hver varelinje skal "omdøbes" til det "nye" varenummer. Og er der så helt styr på beholdningerne, når ordrerne er kørt igennem systemet?
Det er bestemt ikke en usædvanlig situation, når man arbejder i den virkelige verden, derfor er mit spørgsmål:
KAN E-CONOMIC ÅBNE FOR, AT ET ENKELT LICENSNUMMER I EN KORTERE PERIODE KAN ÆNDRE VAREGRUPPE PÅ DEN ENKELTE VARE, ELLER KAN E-CONOMIC VIA EN INTERN KØRSEL LAVE EN OPDATERING FOR OS?