Hej Lasse,
efter min mening, er der alt for mange indlæg, der kan betegnes som "spam". Ofte er jeg i tvivl, om et indlæg er et forslag, et spørgsmål eller et råb om hjælp pga. mangel på faglig viden.
Mange indlæg kommer tilsyneladende fra personer, der er blevet tudet ørene fulde om, at administrative systemer er "a piece of cake" at lære, Jeg svarer af princip ikke på sådanne indlæg, da jeg ikke kender spørgers professionelle baggrund, og jeg kan derfor nemt komme til at reflektere på et spørgsmål, hvis faglige svar ligger langt fra de forudsætninger, som spørger har.
For at I hos e-conomic kan have fornøjelse af et forum med forslag til forbedringer, så burde I indsamle forslagene, give dem nogle sproglige og faglige udtryk og derefter udgive dem i et seperat forum, hvor der deltager brugere, der kan se relevansen i et sådant forum.
Som forum fungerer nu, er det uinteressant for dem, der ved noget om muligheder og behov, da de finder det spild af tid.
At Jeres kunder ikke deltager i op- og nedprioteringer i forum ligger udelukkende på Jeres egne skuldre, da evt. informationer herom tilsyneladende kun distribueres via forum og ikke via mails til alle registrerede brugere.