Hej,
Jeg forsøger at hente posteringer for kreditorfakturaer ud fra en konto med demo-data. Her har jeg kunnet kæde betalinger sammen med kreditorfakturaer vha. enten bilagsnummer eller fakturanummer, men der er også en del, der er kædet sammen vha. af udligninger, men hvordan kan jeg fange disse gennem API'et?
Eksempelvis har jeg et køb af noget hardware/software til DKK 68.541,50 på bilagsnummer 534 med fakturanummeret 1050456, mens betalingen af denne (også til DKK 68.541,50) er på bilagsnummer 541, men uden fakturanummer. Jeg kan se, at den er blevet udlignet i systemet.
Man ville kunne scanne alle posteringer igennem mellem oprettelsesdato og betalingsdato for denne kreditor, men ved det antager man, at der ikke er andre fakturaer på samme beløb, og at der rent faktisk er betalt til tiden, hvilket ikke er antagelser, jeg umiddelbart er vild med at lave.
Er der nogen, der kan hjælpe mig her?
På forhånd tak,
Michael Smith