@Kim:
I mine mange år i IT branchen er jeg også stødt på mange forskellige supportmodeller. Jeg kan godt forstå dine bekymringer omkring betalt og ikke-betalt support og det administrative misk-mask det kan medføre. Men på den anden side, så synes jeg faktisk ikke det er så svært i praksis. De fleste erhvervskunder kan sagtens se fornuften i, at de kan få en vis mængde hjælp uden beregning, men at taxameteret altså må startes på et tidspunkt.
@Katrine:
Hvis vi nu skrev på engelsk, i et engelsk forum, så ville vi med garanti kunne mønstre mange flere brugere med dette ønske. Vi må nok se i øjnene at vi er lidt hæmmede af, at dansk er et meget lille sprog. Det rigtig fede ved at bruge et dansk udviklet program er til gengæld, at vi kan være sikre på, at æøå optræder rigtigt som de danske bogstaver de er, og at alfabetisk sortering virker efter hensigten.
@Kasper:
Ikke for at være ordkløver, men Kim skrev jo ikke noget om at købe en router i Bilka. Han skrev noget om en router der var leveret af internetudbyderen, og det gør en vis forskel, sådan rent supportmæssigt.
Men nok om det. Fortæl hellere hvorfor du gerne vil have serienumrene tilbage og hvad du skal anvende det til. Jo flere eksempler vi kan komme med, på nytten af sådan noget, jo bedre chance er der vel for at overbevise Kim m.fl. om at det skal realiseres. Og hvis vi løber tør for argumenter, så må vi gå i strejke og demonstration
med venlig hilsen,
Thomas Knudstrup
Lite Flite ApS