forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Kodning varegrupper - som giver momsafstemningsfejl.

0
Hej

En af vores kunder kunne ikke få momsen til at stemme.

Iflg. "momsafstemning" så var der på konto 1020 en "Forskel" - dvs. "normalt" er der så også et beløb i "Posteringer uden moms" - men det var der ikke.

Da jeg i "kontoplan" gik posteringerne igennem på konto 1020 - der måtte jeg konstatere at alle posteringer havde momskode U25.

Da jeg tilfældigvis opdagede at et par fakturaer var i EURO - så kikkede jeg lidt mere på dem.

Det var udenlandske kunder - og der er heldigvis IKKE moms på fakturaerne.

Så de var heldigvis korrekte.

Fejlen er lokaliseret - kunden havde i kodningen af varegrupper ved en af grupperne, indtastet konto "1020" i feltet for "Momsfri debitorfakturaer".

Men - I e-conomic - der burde der ikke stå "U25" på posteringer hvor der ikke er beregnet moms.

Hvis I kan indsætte en "spærring" - således at man bliver "advaret" hvis man indtaster en konto - som har momskode - i feltet "Momsfri debitorfakturaer" - så vil det også være dejligt.

Jeg ved godt at det sandsynligvis er sjældent at nogen indtaster en konto som har momskode i det felt - men når noget kan gå galt - så vil det også gå galt.

Det her er en ret irriterende fejl - som det tog en del tid at opklare - og jeg blev lidt mere gråhåret undervejs.

Håber at I får det løst på den ene eller anden måde.

Venlig hilsen

Leo Lund
Erhvervsbogføring
spurgt 8 Apr, 2013 i Forslag » e-conomic generelt af Leo Lund (4,130 points)
status opdateret 11 Apr, 2013 af Lasse Bager

1 Svar

Hej Leo

Vi har svært ved at indbygge en alarm ved brug af momskode, da der gerne skulle være en EU momskode på de respektive konti,

Jeg kan sagtens følge problemstillingen og alt det graveri der skal til - problemet her opstår i den måde din kunde har opbygget det på - som du også selv skriver.

Vi kan ikke se og vurdere om det er rigtigt eller forkert - det er den regnskabsmæssige opsætning - der kan være mange argumenter for opsætninger som ikke for os giver mening - så medmindre det er ulovligt eller åbenlyst forkert - så lader vi folk selv indrette sig efter behov.

Det er også derfor vi altid anbefaler en af  to ting for nystartede - vores standardopsætninger eller jer - de professionelle bogholdere og revisorer. :)

Med venlig hilsen

Lasse Bager

Online regnskabsprogram
 

besvaret 11 Apr, 2013 Forslag af Lasse Bager (34,940 points)
Hej Lasse

OK - enig i at nystartede skal bruge standard eller en professionel. ,-)

Hvis I ikke har mulighed for at lave en forkromet løsning på problemet - så håber jeg at I kan gøre noget ved et enkelt punkt af ovenstående.

Det er at ved ovenstående kodning - så står det "U25" på posteringer som IKKE har beregnet moms.

Det må  siges direkte at være en "bøf".

Der skal selvfølgelig ikke stå en momskode på en postering hvor der ikke samtidig er bogført noget på momskonti.

Hvis I gør det - så bliver opklaringen af fejl langt lettere - bl.a. kommer disse poster med på rapporten "Momsafstemning" i feltet "Posteringer u.momskode".

Venlig hilsen

Leo Lund
Hej igen Leo

Jeg har lige efterprøvet det, og det er som sagt et spørgsmål om hvordan din kunde bruger systemet som er udfordringen her.

Såfremt varen i salgssammenhængen peget på en konto med U25 - så vil den anføre dette upåagtet at det er undertrykt i faktureringsøjeblikket.

Så vi kan desværre ikke løse det teknisk.
overvejes× 119
i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”