Hej Alle
Som bruger af projektstyringsmodulet i en håndværksvirksomhed har jeg et lille ønske til en fremtidig funktion i dette modul.
Vores medarbejdere er oprettet som tidsregistranter i projektstyring, men vi savner en funktion i vores daglige måde at anvende systemet på.
Funktionen som ønskes er registrering af materialeforbrug på sager/undersager både fra varekataloget i finansdelen men også ad hoc materialer, som ikke ligger i varekataloget (søm, skruer ect. fra bilen/lager). Evt. hvor man afleverer til godkendelse som med timeregistreringer, så projektlederen kan påføre den rette pris på vareforbruget, inden der godkendes og faktureres.
Vi anvender Faktura-Boks til elektronisk modtagelse af fakturaer fra eks. Stark, og her posterer materialeforbruget sig automatisk på de rette sager i henhold til påført sagsnummer. Vi taster også diverse materialeforbrug direkte ind i kassekladden og fordeler på sager, men vores medarbejdere skal ikke have adgang til bogføringsdelen af e-conomic, så derfor ønsker vi en simpel måde at påføre sagerne nogle varelinjer fra tidsregistrantens login.
Pt. bruger vi materialesedler som medarbejderne afleverer og som vi så derefter taster ind. Nu da de i forvejen skal indtaste deres timer hver dag, kan de ligeledes indtaste, hvad der er brugt af materialer fra biler og lager samtidig, dette vil lette den daglige forretningsgang.
Jeg håber at høre fra ligesindet, som kan komme med ideer og opbakning.
Mvh.
Thomas
Sydfyns Byggefirma ApS.