Flere linjer i varelinjerne

0
Et ønske som måske ikke ønskes af mange, og som nok bør udsættes for en spørg-brugerne-om-de-vil-have-det undersøgelse:

Flere linjer i varelinjerne. Forstået på den måde, at der kun kan være et begrænset antal kolonner på tilbud/ordre/faktura hvis man skal kunne læse hvad der står. Og mit ønske er altså, ved redigering af kolonnelayoutet, at man kan lægge noget ind i første eller anden linje på hver enkelt varelinje. På den måde kan f.eks. kolonnen med varenummer indeholde både varenummer og leverandørvarenummer eller kolonnen med varetekst kan indeholde både varenavn og beskrivelse, uden at det skal fordeles over to kolonner.

Man kan jo f.eks. vælge at have en felt i kolonneredigeringen hvor man angiver om feltet er primær eller sekundær information for den pågældende kolonne. Så kunne man vælge varenummer som primær og leverandørvarenummer som sekundær, begge dele i samme kolonne med overskriften varenummer. Tilsvarende kunne man have varenavn som primær og beskrivelse som sekundær, begge dele i samme kolonne med overskriften varebetegnelse, eller hvad man nu end har lyst til.

Det kunne spare rigtig meget plads og det er set før. Det er faktisk en rigtig rar ting at have, men jeg er klar over, at der måske ikke er ret mange der vil udnytte det. Er der andre end mig ?
i Forslag » Andet af (1.3k points)

4 Svar

Hej Thomas,

Tak for dit forslag. Vi har faktisk hørt forslaget før, om noget så faktisk forslag på netop varenavn + beskrivelse. - http://forum.e-conomic.dk/forbedringsforslag-til-conomic/praktisk-anvendelig-vare-beskrivelse-t873.html

Vi har netop lavet en e-copedia artikel om det - se her hvordan du slår varenavn og beskrivelse sammen. - http://wiki.e-conomic.dk/design-og-layout/tekst-og-beskrivelse-i-samme-kolonne

Måske det også hjælper dig videre?

mvh

Steffen Ekelund

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

Forslag af (152k points)


Mnaa... Det ser vældig fint ud, og det er garanteret drøngodt, hvis det lige præcis er varenavn og varebeskrivelse man vil slå sammen. Det er jeg sikker på, at rigtig mange vil have glæde af.

Men mit ønske gik lidt videre end det. Jeg vil nemlig gerne kunne vælge hvilke felter der skal slås sammen i hver enkelt kolonne: varenummer og leverandørvarenummer, varenavn og serienummer (hov, et fy-ord), varebeskrivelse og dimension eller hvad som helst, noget jeg kan plukke fra en liste over felterne. Når jeg angav eksempler, så var det såmænd bare fordi jeg tænkte, at jo mere generelt anvendelige eksemplerne er, jo flere vil kunne forstå meningen.
 
Og tænk, jeg var ellers sikker på at jeg havde bladret forummet i gennem, jeg havde bare overset den allerede eksisterende tråd. Men jeg lader denne tråd stå åben, idet den så dækker en lidt mere avanceret udgave af det der med at slå felter sammen. Spørgsmålet er stadig, om der er andre end mig der kunne bruge sådan en funktion ?
Forslag af (1.3k points)
Hej Thomas,

Super  Jeg forstod også der var andre steder du kunne bruge dette, jeg tænkte bare hvis du havde en problemstilling med det nævnte, så kunne det faktisk løses nu

Jeg er helt enig i det sidste også, lad os se om der er andre der har samme ønske.

Er det i orden med dig hvis jeg rykker det til: Forslag til et nemmere e-conomic?

mvh

Steffen Ekelund

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

Forslag af (152k points)


For min skyld må ønsket rykkes lige derhen hvor det passer bedst, bare det ikke ryger i skraldespanden

Umiddelbart synes jeg egentlig at det er placeret helt logisk under design & layout, det er jo dét det handler om. Men som sagt, det styrer du helt suverænt, og sikkert også ganske glimrende.
Forslag af (1.3k points)