Jeg har kunder, der er begyndt at bruge Minuba ordrestyring. Når de godkender leverandørfakturaer i Minuba overføres de automatisk til e-conomic, men desværre havner de i kassekladden, (som jo var det normale i gamle dage), istedet for i Smart Inbox, som jo er der, jeg skal bruge dem. Det var ikke et problem for mig, hvis de overførte fakturaer fulgte betalingsopsætningen fra leverandøren - det med, om betalingsoplysninger skal ignoreres. Men det gør de desværre ikke. Så jeg skal selv huske at få slettet betalingsoplysningerne på dem, der kun skal betales én gang om måneden via kontoudtog. Hvis det kun drejede sig om en enkelt kunde, gik det nok, men når det drejer sig om flere, og de gør tingene forskelligt mht. betalinger, så er det ikke til at huske. Jeg får sikkert ikke mange stemmer på det her, da det måske ikke er så mange, der bruger Minuba endnu, men jeg håber, at i alligevel vil have det i tankerne, når i arbejder sammen med Minuba om nye ting.