Informizely customer feedback surveys

Bogføring af udenlandske posteringer fra bankafstemning

+1
Hej

Jeg har to ønske der vil spare meget tid i bogføringen og trivelt arbejde.

1.

Det skal være muligt at overføre posteringer fra bankafstemning til kassekladde i den aktuelle valuta, så man ikke efterfølgende skal ind på hver postering og tilvælge korrekt valuta kode. Det håndteres nemt i f.eks. Uniconta men jeg vil være ked af at skifte alle mine valuta kunder til det program. Omvendt er det virkelig uhensigtsmæssigt og meget kedeligt at skulle rette valutakode på alle betalinger/poster fra posteringer overført fra valutakonto.

2.

Jeres program er lavet sådan at alt udenlandsk skal bogføres via kreditor for at komme med i momsrapporten. Både godt og skidt. Skidt bl.a. fordi I samtidig afgør pris ud fra posteringslinjer. Jeg har mange kunder med abonnementer betalt med kreditkort hos udenlandske udbyder. De bogføres nemmest ved at bogføre posteringen på kreditorkonto der så er sat op med fast finanspostering samt "kun postering" så betalingslinjen bogføres. MEN det nemmeste er jo at overføres posteringen fra bankafstemningen og derfra bogføre på kreditorkonto. Dette kan IKKE gøres via overfør billedet i bankafstemningen, da man kun kan vælge finans, kundebetalinger og kreditorbetalinger i det billede. Det vil være meget tidsbesparende at kunne vælge kreditorfaktura derinde - så ville autofunktionen med tiden kunne vælges og det hele ville bogføres nærmest automatisk.

Bh. Sanne Jelstad
i Forslag » Bank af (150 points)

1 Svar

Hej Sanne,

Tak for dine forslag, og særligt din forklaring af disse.

Jeg er enig i at bankafstemning er udelukkende optimeret til grundvalutaen. Vi bemærker at flere og flere arbejder med andre valutaer, og dermed har vi det også på tegnebrættet at kunne introducere det. Det er et større projekt. Jeg kan henvise dig til tråden her, hvori du kan give feedback på netop det ovenstående.

Din anden problemstilling kan jeg faktisk også godt følge. Jeg må næsten antage, at du mener udenlandske kreditor kommer med i momsopgørelsen - dog rammer de ingen rubrikker af købet man har lavet. Du har ret i at bankafstemning ikke kan håndtere denne arbejdsgang.

Hvordan arbejder I med jeres køb fra udlandet i dag?

Mine forslag vil have gået på at man opretter købet fra sin Inbox, eller endda igennem Smart Pay - hvis man modtager sine fakturaer på forhånd, og igangsætter betalingen. Målgruppen for sådan en ændring er relativ smal - så der skal en del feedback til før sådan en ændring bliver implementeret.

Det er et bevidst valg vi har lavet, at på et finansbilag kan der ikke tilvælges momszone. Alternativet man har er at beregne momsen manuelt. 


Venlig hilsen/Best regards

 

Alexander Smolkine

WOW Hero, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Gærtorvet 1, 3, 5, 1799 København V

CVR-nummer: 29403473

Forslag af (7.6k points)