Hej
Jeg synes muligheden for at kunne sende dokumenter til elektronisk underskrift direkte i e-conomic, er super god! Og endnu bedre at det faktureres direkte på ens faktura for abonnement. Færre fakturaer og færre eksterne steder man skal logge ind...
Men jeg savner altså virkelig muligheden, som administrator/bogholder, for mine kunder at kunne gøre dette på deres vegne!
Som det er nu skal man være betaler af aftalen, for at kunne benytte muligheden. For mine kunders vedkommende, betaler jeg for alle dem med interne abonnementer (typisk mindre kunder), men kunderne selv faktureres og betaler for de større abonnementer. Dvs. jeg har på disse aftaler ikke mulighed for, at benytte funktionen, da jeg ikke er betaler. Men det er alligevel mig der laver hele regnskabet, og administrations-delen.
Derfor foreslår jeg, at man enten fjerner begrænsningen med at man skal være betaler - således at man "bare" skal være superbruger eller administrator, for at benytte det. Eller alternativt, at man giver "betaler" mulighed for at give administrator rettighed til at bruge funktionen. Jeg er jo godt klar over at der er noget økonomi i det for den der betaler - men der må man jo også mene at man bør kunne stol på den person, man i forvejen har givet administrator-rettigheder til sit regnskab, til også at bedømme hvornår der skal bruges penge på de digitale dokumenter...
Lige nu bruger jeg en tredjeparts udbyder for alle mine kunder, når jeg skal have dokumenter underskrevet. Regnskaber, ansættelseskontrakten, tillægsaftaler osv. osv. De penge kunne da lige så godt ligge i e-conomic...
Hilsen
Christian Lanter